Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

16-årig til Real: Så meget tjener han!

11:20 - 23. jan 2015

16-årig til Real: Så meget tjener han! martin ødegaard, real madrid

16-årig til Real: Så meget tjener han! martin ødegaard, real madrid
16 år gammel og en årsløn på 20 millioner.

Det norske fodboldtalent Martin Ødegaard blev i går præsenteret som Real Madrid-spiller, og han kan se frem til en klækkelig hyre.

Efter masser af rygter blev det i går bekræftet, at den 16-årige nordmand Martin Ødegaard de næste 3,5 år skal være en del af Real Madrids mandskab.

Ifølge flere norske medier fik spillerens tidligere klub, Strømsgodset, betragtelige 30 millioner kroner for handlen. Et beløb, der dog sagtens kan vokse, alt efter hvor meget spilletid Ødegaard får.

Men også talentets nye løncheck bliver af den helt store slags.

Det skriver Ekstra Bladet.

Således bliver den unge spiller kompenseret med intet mindre end 20 millioner kroner om året, hvilket alt andet lige er en sjat mere end lommepengene til en gennemsnitlig gut på 16.

"Jeg føler, at det er den bedste mulighed for mig for at udvikle mig som fodboldspiller. Det er en drøm, der går i opfyldelse, og det er lidt uvirkeligt, at jeg sidder her og har skrevet under med den største klub i verden," lyder det fra stortalentet selv overfor den norske avis Verdens Gang.

Indledningsvist kommer Martin Ødegaard til at spille for reserveholdet Castilla, men han skal samtidigt stå til rådighed for a-holdet, hvis træner Carlo Ancelotti får brug for ham.

Nordmanden blev snuppet af Real Madrid foran andre storklubber som Bayern München, Barcelona, Liverpool, Arsenal og Manchester United.



Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?