Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

1864-finale: Pilou Asbæk ked af kritik!

Pilou Asbæk før 1864-finale: Kritik e

17:55 - 30. nov 2014

1864-finale: Pilou Asbæk ked af kritik! 1864, pilou asbæk, dr

I aften sendes sidste afsnit af DR's '1864', og for Pilou Asbæk har både rollen som den ensomme Didrich og den omfattende kritik af serien været hård kost.

At hoppe i skoene som den ulykkelige Didrich har været en stor udfordring for '1864'-skuespilleren Pilou Asbæk.

Særligt var en scene fra sidste søndags afsnit af serien ubehagelig at indspille. Her trækker godsejersønnen en sæk over hovedet, altimens preusserne angriber skanserne.

"Didrich trygler og beder for sit liv, og når man giver sig så meget hen, som jeg gjorde, er man nede og røre ved nogle meget dybe følelser som frygten for at dø. Det var vildt ubehageligt," siger Pilou Asbæk til BT.

"Jeg ser ham som en traumatiseret, ulykkelig sjæl. En levende død. Han er ikke ond, men ynkelig," fortsætter skuespilleren om sin rolle.

Ottende og sidste afsnit af '1864' ruller i aften henover skærmen, og det er kulminationen på en lang rejse for hele holdet bag.

Under optagelserne opholdt skuespillere og filmhold sig blandt andet i Prag, hvor de i løbet af tre måneder skulle have alle de store kampscener i kassen.

"Vi slog både alle varme- og vandrekorder, mens vi var dernede. Vi havde også vores egen krig, der udspillede sig, som var med til at gøre det hele mere virkeligt," fortæller Pilou og fortsætter:

"Det var en drengedrøm at løbe rundt i tre lag uld, ride på hest, fægte og slås og en velsignelse at møde nogle mennesker, der kan skabe en scenografi, der er så troværdig, at det får illusionen til at forsvinde. Det er den største legeplads, nogen af os har oplevet."

Den 32-årige skuespiller er da også særdeles glad for resultatet af alt arbejdet, men han kunne alligevel godt have undværet dele af den debat, der er opstået i kølvandet på '1864'.

"Jeg elsker historier. Derfor valgte jeg at blive skuespiller. Men jeg vil lyve, hvis jeg ikke siger, at det gør ondt, at folk er så delte omkring den serie, og at tonen har været så skinger, at det er tilladt at være mere ubehøvlet end ellers. Men gudskelov, at vi diskuterer. Hvis der ikke var den diskussion, ville jeg også være ked af det," siger Pilou Asbæk, som uanset kritikken er glad for, at den stort anlagte serie har vakt fornyet interesse omkring et spændende kapitel i danmarkshistorien. 

"Det vigtigste for mig er, når min lille nevø på 12 år kommer hen og siger: ’Jeg har svært ved at forstå Didrich, men jeg har googlet alt om 1864 og læst alt, hvad jeg kan finde’. Så er det lykkedes," siger skuespilleren.

Sidste afsnit af '1864' sendes i aften klokken 20.00 på DR1.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?