Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

200.000 Snapchat-fotos lækkes!

09:13 - 11. okt 2014

200.000 Snapchat-fotos lækkes! snapchat

200.000 Snapchat-fotos lækkes! snapchat
It-ekspert Peter Kruse, som altså kan bekræfte billedernes eksistens.

Ifølge flere medier er op imod 200.000 fotos fra den populære delingstjeneste Snapchat blevet hacket, og nu truer en bruger af hjemmesiden 4chan så med at offentliggøre dem.

Snapchat-billeder har en indbygget levetid på kun få sekunder, hvorefter motiverne udelukkende lever videre i modtagerens hukommelse.

Men det varsles nu, at flere hundredetusinde fotos ikke blot er blevet gemt, men også vil blive offentliggjort. Det skulle ifølge blandt andet Ekstra Bladet ske i morgen søndag.

Med tredjepartstjenester, som for eksempel Snapsaved, har det været muligt for brugere at gemme de fremsendte Snapchat-billeder, og nu har hackere så angiveligt tvunget sig adgang til netop Snapsaveds servere, hvor alt materialet ligger gemt sammen med afsendernes brugernavne.

"Vi kan bekræfte, at der ikke har været brud på Snapchats servere, som dermed ikke er kilden til denne lækage. Snapchattere er blevet ofre ved at bruge en tredjeparts-app til at sende og modtage Snaps. En praksis, vi udtrykkeligt forbyder i vores brugerbetingelser, netop fordi de sætter vores brugeres sikkerhed på spil. Vi holder et vågent øje med ulovlige tredjeparts-apps i App Store og Google Play og har med succes fået mange af disse fjernet," oplyser Snapchat i en officiel udmelding.

Der skulle være tale om i alt 13 gigabyte billeder, og dele af materialet indeholder angiveligt nøgne børn.

Selvom de mange fotos først offentligøres søndag, så er det allerede nu muligt for it-kyndige at skaffe sig adgang til dele af materialet.

"Jeg kan bekræfte, at jeg sidder med en mappe på 2,5 gigabyte, som jeg lige har downloadet. Den indeholder 200.000 billeder og flere tusind videoer. Nogle af dem er af hård pornografisk karakter - og flere af billederne er af mindreårige personer, sådan som det ser ud nu," fortæller it-ekspert Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS til Ritzau.

Oprindeligt skulle truslen om det enorme læk komme fra en bruger af hjemmesiden 4chan — stedet, der også dannede rammen om de seneste måneders læk af kendis-nøgenbilleder.

Kruse siger at sitets brugere i øjeblikket er i færd med at lave en database over Snapchat-materialet. Ligesom tilfældet var med omtalte nøgen-læk, så vil alle og enhver herefter kunne gå ind og kigge på de private billeder.

"Der er allerede så meget i omløb, at det ikke kan bremses. Det ender med, vil jeg tro, at man søger på en e-mail-adresse eller et telefonnummer, som er tilknyttet billedet," siger Peter Kruse og fortsætter:

"Så hvis man har brugt den her service - eller har sendt billeder til brugere af den - så er det ude af ens hænder. Der er ikke noget at gøre."



Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?