Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

350 mio til Oprah som radiovært

19:50 - 10. feb 2006

350 mio til Oprah som radiovært oprah winfrey

Endnu en stor amerikansk mediepersonlighed kaster sig nu over satellitradio. Efter at Howard Stern underskrev en femårig aftale med Sirius Satellite Radio til en værdi af 3,1 milliarder kroner, har Oprah Winfrey nu lavet en tre-årig aftale med det rivaliserende selskab XM Satellite Radio. Aftalen indebærer en helt speciel Oprah-radiostation kaldet 'Oprah and friends'. Oprah Winfrey forpligtiger sig til selv at levere et ugentligt show, ligesom at flere andre personer fra hendes tv-shows vil dukke op i radioen.
Den nye radiokanal går i luften til september.
XM Satellite Radio er USAs førende betalingsradiokanal med omkring seks millioner betalende lyttere. Det tal ventes at stige med aftalen med Oprah.