| Ugens mening |
|
|
|||||||||||||||||||
|
Sara Bro færdig på TV2!
17:00 - 12. jun 2012
Sara Bro er tilbage som radiovært på P3. Foto: DR
Weekend Weekend har mistet endnu en værtinde. Der har for alvor været gang i svingdørende for TV2’s Weekend Weekend, siden det startede i efteråret. Først smuttede Christiane Schaumburg-Müller for at medvirke i en musical. Hendes rolle blev overtaget af Ibi Støving. Nu forlader den anden kvindelige vært, Sara Bro, programmet og kanalen for at vende tilbage til sin tidligere arbejdsgiver, DR. - Sidste år fik jeg et spændende tilbud fra Nordisk Film og TV 2, som jeg ikke kunne sige nej til. Men det var mere svært at slippe P3, end jeg havde troet. Især lytterne. Og jeg er rigtig taknemmelig for, at jeg har fået chancen for igen at skulle være sammen med verdens bedste lyttere hver dag. Så må vi se på, om der bliver tid til noget tv i DR-regi senere, siger hun i en pressemeddelelse. Sara Bro er startet hos DR, hvor hun sammen med David Mandel skal være vært på Sommermorgen, der henover sommeren erstatter Go Morgen P3.
| |||||||||||||||||||