Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Alle vil arbejde for Remee

10:25 - 19. maj 2009

Alle vil arbejde for Remee Remee, X Factor,

Det vælter ind med ansøgninger til Remee, efter hans personlige assistent blev fyret for tyveri. Ansøgninger er uopfordrede, og 2 ud af 3 er fra kvinder.

 

Remee behøver ikke spekulere på at indrykke jobannoncer for at erstatte den assistent, der for nylig blev fyret efter omfattende tyverier hos ham og ekskæresten Maria.

75 mennesker i aldersgruppen 18 til 56 har allerede skrevet til den populære dommer fra ”X Factor”, for at tilbyde assistance med at holde rede på hit magerens personlige sager. Og to tredjedele er kvindelige ansøgere.

Blandt andet via Facebook har de tilbudt sig som dem, der skal få hans hverdag til at glide lidt lettere.

”De har alle sammen hørt om, at hans personlige assistent blev fyret, og så tilbyder de sig. Det er alt fra en jægersoldat til en produktionsleder”, siger Remees PR agent, Signe Sehested Lund, til EB’s flash!.

Hun foretager den første screening, hvorefter Remee tager sig af den endelige udvælgelse.

”Jeg har allerede haft en håndfuld til samtale”, siger PR agenten.

Bestjålet for flere hundrede tusinde kr.
Jobbet blev ledigt, da Remees hidtidige assistent, Amanda, blev meldt til politiet, efter at hun ifølge anklagen havde stjålet for flere hundrede tusinder af kroner. Blandt andet smykker for omkring 75.000 kroner.

Remee fandt selv Amanda, som arbejdede som tjener på natklubben ”Luux” og spurgte hende, om hun ville arbejde for ham. Det sagde hun ja til, og klarede jobbet til ug.

Senere opdagede Remee, og ekskæresten, dog at der manglede en masse ting fra deres hjem, og at de savnede smykker. Yderligere dukkede en masse forsvundet tøj op på billeder af Amanda på hendes Facebook profil.

”Jeg kan ikke sætte ord på, hvad jeg føler. Jeg føler slet ikke, jeg kender den person. Jeg troede simpelt hen ikke på det. Det gør jeg nærmest stadigvæk ikke”, sagde Remee til B.T., efter sandheden gik op for ham.

Kræver ren straffeattest
Tyveriet har da også fået konsekvenser for fremtidige job ansøgere.

”Ansøgerne skal kunne fremvise en ren straffeattest for at komme i betragtning”, siger Signe Sehested Lund.

Jobbet som assistent betyder, at man skal have det gyldne overblik, og set i bakspejlet er loyalitet også rykket op som en af de mest påkrævede dyder.

Til gengæld kan ansøgerne glæde sig over, at de ikke behøver at mestre sangkunst. Bare de kan lide at rejse.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?