Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Angora by Night er tilbage!

17:12 - 27. feb 2008

Angora by Night er tilbage! Drengene fra Angora, dr2

Godt nyt til alle Angora-fans. ’Angora by night’ er tilbage på DR2 hver fredag aften!

Drengene fra Angora er tilbage med version 2 af ’Angora by night’, hvor efterårets kraftudladning i form af 30 late night talkshows nu føres videre og forfines i ét ugentligt underholdningsprogram fredag aften. Her kan man opleve diverse populære figurer fra efteråret, men nye figurer og formater er kommet til.

Følg med i ’AssJack’, det vestjydske svar på amerikansk drengerøvs-tv, hvor Knud-Erik, Heine og PipHans filmer deres egne stunts, som ikke altid er lige opfindsomme. Mød også de siamesiske tvillinger Ole og Allan samt det homoseksuelle par Tommy og Gerdt, der bøvler med samlivet i ’Scener fra et parforhold’.

I studiet hygger værten Simon Kvamm i selskab med sine to medværter, gyserforfatteren Jan Krabbe og legetøjshandleren Carsten Mølby, der i første sæson brillerede med sin særlige evne til at sluge ting som briller og mobiltelefoner.

Følg også med i ’Stig & Palles dagbog’, hvor de to sære eksistensers forkærlighed for euforiserende svampe sætter sit særlige præg på dagligdagen. I indslaget ’Må vi komme indenfor?’ besøges aktuelle og interessante danskere, bl.a. den prisbelønnede hesteopdrætter Tage, der har haft held til at dressere sine heste til at gøre de mest fantastiske ting. Og endelig vil forårets sæson af ’Angora by night’ også byde på en række musikvideoer samt ’Hr. Fjumregøj’, det danske svar på Mr. Bean.

 



Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?