Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Aqua Lene ud, Andrea ind

12:45 - 27. sep 2005

Aqua Lene ud, Andrea ind Andrea Elisabeth Rudolph,NMA,U2,Robbie Williams

Ny vært på NMA 2005  

Andrea Elisabeth Rudolph styrer showet i Forum

Når der 29. oktober skrues op for Nordic Music Awards 05, hedder den danske vært Andrea Elisabeth Rudolph. TV 2-seerne kender hende fra underholdningsshowet ”Vild med dans”, og nu går hun på scenen i Forum i stedet for Lene Nystrøm Rasted, som desværre har måttet melde afbud til prisuddelingen.

Nordic Music Awards 05 er årets største nordiske musikbegivenhed. Det spektakulære show sendes direkte i både Danmark, Norge og Sverige, og Andrea Elisabeth Rudolph bliver for en aften kollega med svenske Martin Björk fra Kanal 5 og med Guri Solberg, som også var TV 2 Norges vært ved sidste års NMA.Sammen vil de tre værter føre tv-seerne og publikum i Forum København igennem den stjernespækkede prisfest, der hylder dansk, skandinavisk og international musik. Kunstnere som Big Fat Snake, Sanne Salomonsen, Saybia, Bruce Springsteen, U2, Coldplay og Joss Stone er nomineret i de i alt ni kategorier. Prisuddelingen vil få musikalsk ledsagelse af bl.a. superstjernen Robbie Williams, som gæster Forum 29. oktober. 

Interesse for musik, Andrea Elisabeth Rudolph er hver fredag aktuel på TV 2 i det direkte show ”Vild med dans”, og hun glæder sig til også at kaste sig over musikken: - Jeg synes, at Nordic Music Awards er en fed event og et lækkert show, som jeg enormt gerne vil være en del af. Det er vigtigt at bakke op om de danske og nordiske kunstnere, og jeg interesserer mig meget for musik. Jeg kan ikke komme igennem en dag uden at høre enten radio eller plader, men jeg må nok indrømme, at jeg absolut ikke selv kan synge, siger Andrea Elisabeth Rudolph, der lover at holde sig til rollen som vært og lade de nationale og internationale stjerner stå for den musikalske del af NMA 05. Lene Nystrøm Rasteds afbud til Nordic Music Awards skyldes, at hun er gravid og har brug for at tage den med ro i den kommende tid. 

Læs også   Mest populære
 


Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?