Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Awardshow: 2014's ringeste film!

17:16 - 07. jan 2015

Awardshow: 2014's ringeste film! the interview, hollywood, oscar-uddeling

Awardshow: 2014's ringeste film! the interview, hollywood, oscar-uddeling
Seth McFarlanes film 'A Million Ways to Die in the West' er nomineret i otte kategorier.

Amerikansk awardshow kårer sideløbende med Oscar-uddelingen de absolut værste film — blandt andet den omdiskuterede 'The Interview' er nomineret.

Den såkaldte Golden Raspberry Award, eller 'Razzie', er nogenlunde det omvendte af Oscar-uddelingen.

Awardshowet kårer således det allerværste i filmverdenen, og en række film kan allerede nu se frem til den tvivlsomme ære.

Stemmesedlen med nomineringerne er nemlig blevet lækket, og her optræder flere velkendte navne.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

På listen ses for eksempel 'Family Guy'-skaberen Seth McFarlanes westernkomedie 'A Million Ways to Die in the West', der er nomineret i hele otte kategorier — blandt andre 'Årets Værste Film' og 'Værste Instruktør'.

Fem ærgerlige kategorier bliver det til for komedien 'Sex Tape', hvori blandt andre Cameron Diaz optræder.

Også den voldsomt omdiskuterede film 'The Interview' står for skud. Fire kategorier er Seth Rogens Nord Korea-kritiske komedie nemlig nomineret i.

Første udgave af Golden Raspberry Awards løb af stablen i 1981, og i år uddeles de nok ikke så eftertragtede priser den 21. februar — aftenen før Oscar-showet.

Flere famøse ansigter fra filmbranchen er igennem årene faktisk dukket op for at modtage Razzien. Nedenfor kan du for eksempel se Halle Berry få overrakt statuetten for 'Værste Kvindelige Hovedrolle' i filmen 'Catwoman'.



Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?