Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Bag om det royale bryllup

19:36 - 15. maj 2008

Bag om det royale bryllup bryllup, kongehuset, Prins Joakim

Onsdag den 28. maj kl. 21.30 inviterer 'Kanal 4' i programmet ”Dinesen Special – Det royale bryllup” seerne med bag kulisserne på årets royale bryllup.

Mayianne Dinesen går tæt på de mange forberedelser før vielsen i Møgeltønder Kirke og taler både med kokke, designere – og er med ved kirken, når gæsterne ankommer. Og så er der mere romantik i luften, når 'Kanal 4' efterfølgende viser det søde og fascinerende dokumentarprogram 'Englands yngste brude'.

Lørdag den 24. maj giver Prins Joachim og Marie Cavallier hinanden deres ’ja’ i Møgeltønder, og netop nu står hele byen på den anden ende for at forberede sig på den store begivenhed. Mayianne Dinesen har fået lov til at være med, mens hele Møgeltønder gør sig klar, og hun glæder sig til at invitere seerne med bag kulisserne på det eventyrlige bryllup og løfte sløret for nogle af forberedelserne:

”De lokale Møgeltønder-beboere går alle meget aktivt ind og præger forberedelserne i byen til den historiske dag. Både fordi det er en enestående begivenhed, men også, tror jeg, for at vise Prins Joachim, at de er stolte af, at han har lagt denne vigtige dag hos dem,” fortæller Mayianne.

Ud over at være på pletten ved selve brylluppet, taler Mayianne Dinesen i ”Dinesen Special – Det royale bryllup” blandt andre med designeren Jesper Høvring. Han er en kendt og yndet designer af gallakjoler, og han er også manden bag flere af de kreationer, der vil blive båret ved brylluppet.

Mayianne møder desuden den kongelige hofreporter, Trine Larsen, som arbejder for Billed Bladet og fast følger Joachim og Marie. Endelig besøger Mayianne ”Det danske kokkelandshold”, som står for bryllupsmiddagen - og så har hun fået lov til at se udvalgte værelser på Slotskroen, hvor flere af bryllupsgæsterne skal overnatte.

”Dinesen Special – Det royale bryllup” kan ses på Kanal 4 onsdag den 28. maj kl. 21.30.


Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?