Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Basim redder mor

13:35 - 13. mar 2008

Basim redder mor Basim, X-Factor

’X Factor’-stjernen Basim tog sagen i egen hånd, da der onsdag aften opstod brand i familiens køkken.

Der var drama i den boligblok i Høje Gladsaxe, hvor den unge charmør Basim bor, da der gik ild i en frituregryde. 15-årige Basim var aftenens helt i skysovs, da han først sikrede sig, at hans mor kom sikkert ud af lejligheden, hvorefter han prøvede at advare naboerne.

”Basim hørte et brag fra køkkenet. Da han kom derud stod komfuret i flammer,” fortæller DR’s PR-kvinde Signe Sehested Lund.

”Basim skyndte sig at få sin mor ud af lejligheden og ringede bagefter 112. Han er en lille helt.”

Den unge stjerne styrtede ned af trapperne i sin badekåbe, mens han ringede alle dørklokkerne. Men underboerne forstod ikke advarslen.

”Der var helt mørkt i opgangen, så jeg lukkede ikke op. Fem minutter efter kom brandbilerne og vi fik besked på, at holde os inden døre,” siger nabo Lis Sørensen til BT.

Basim, der i dag skulle mødes med pressen sammen med de øvrige ’X Factor’-deltagere, har taget en dag ud af skemaet for at falde til ro igen.

Det er anden gang på fem måneder, at der opstår brand i Basims families lejlighed.

Læs også   Mest populære