Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Bendtner: Fans betyder alt!

16:59 - 13. dec 2013

Bendtner: Fans betyder alt! Nicklas Bendtner, Fodbold, Fan,

Da Nicklas Bendtner forleden scorede, blev han udskiftet med stående applaus fra Arsenal-tilskuerne. Det rør ham, fortæller han i interview med Arsenals hjemmeside. 

Nicklas Bendtner har de sidste par sæsoner ikke haft mange succesoplevelser. Sager om hærværk, spritbilisme og uanstændig opførsel har overskygget – og delvis præget – hans præstationer på fodboldbanen.

Men i en Premier League-kamp mod Hull fik han, om man så må sige, hul på bylden og scorede et smukt mål allerede efter halvandet minut. 

Og det var en lettelse for verdens bedste Bendtner, da han kunne lade sig skifte ud i anden halveg til stående klapsalver fra publikum. Til Arsenals hjemmeside udtaler Nicklas Bendtner om reaktionen fra hans fans;
- Jeg blev meget bevæget over klapsalverne. Det var et fantastisk svar fra tilhængerne.

I sidste transfervindue var Bendtner ellers uønsket hos Arsenal og stod på salgslisten. Men da Arsenal ikke kunne finde andre angribere, valgte de at beholde ham;
- Klubben ønskede, at jeg skiftede, og jeg ville også selv gerne skifte. Men de kunne ikke finde en erstatning, så jeg endte med at blive. Holdkammeraternes støtte har hjulpet mig, og uanset hvad der sker, vil jeg forsøge at give så meget tilbage til alle som muligt.

Og i sidste ende, var det Arsenal-træner Arsène Wenger, der tog beslutningen om, at Nicklas Bendtner skulle blive i Arsenal. Om cheftræneren udtaler Bendtner i interviewet:
- Jeg har kæmpe respekt for ham som træner. Jeg kan lære meget af ham - og jeg har lært meget af ham

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?