Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Biers Hollywood-film flopper totalt!

18:06 - 03. dec 2014

Biers Hollywood-film flopper totalt! susanne bier, jennifer lawrence

Biers Hollywood-film flopper totalt! susanne bier, jennifer lawrence
Stjernerne Jennifer Lawrence og Bradley Cooper har tilsyneladende ikke kunnet redde billetsalget.

De danske biografgængere gider ikke Susanne Biers stort opsatte film 'Serena', der står til rekordlavt billetsalg.

Hollywood, et episk drama samt superstjernerne Jennifer Lawrence og Bradley Cooper. Umiddelbart lyder det som opskriften på succes.

Alligevel har Susanne Bier nyeste film, 'Serena', det mere end svært overfor et kræsent dansk biografpublikum.

Således er der på de første fire dage kun solgt 431 billetter til storfilmen, hvilket svarer til et gennemsnit på blot 18 tilskuere per dag i hver enkelt af de seks biografer, hvor filmen vises. En bundrekord i 2014 for en dansk instruktør.

Det skriver SE og HØR.

Dramaet 'Serena' foregår i 1929 i de smukke Smoky Mountains i USA. Men trods den episke ramme, så har de danske anmeldere ikke været begejstrede.

"Scenerne i 'Serena' er klippet sammen som stålplader og nittet med overdreven betydningsladede replikker. Fortællingen er overtydelig, men meningen uklar," skrev Politikens anmelder Kim Skotte, som kvitterede med to ud af seks hjerter.

Henrik Queitsch, anmelder ved Ekstra Bladet, istemte den hårde tone og smed tre stjerner efter værket:

"Trods flotte (natur)billeder af Morten Søborg letter 'Serena' aldrig fra lærredet, og man kan ikke sige sig fri for at undertrykke et gab eller ti undervejs i dette stykke halvhjertede, gotiske americana, der åbenlyst ikke passer til Biers kunstneriske temperament," skrev han således.

Nedturen med 'Serena' kommer efter en række noget mere succesfulde film fra Biers hånd. Blandt andet trak 'Den skaldede frisør' fra 2012 hele 644.729 tilskuere i biografen.

Se traileren til 'Serena' her:

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?