Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Blachman fuld i X Factor? Se svaret!

09:09 - 21. feb 2015

Blachman fuld i X Factor? Se svaret! thomas blachman, x factor

Blachman fuld i X Factor? Se svaret! thomas blachman, x factor
Finn og Rie måtte i går forlade 'X Factor'.

Den skaldede dommer kludrede rundt i navnene, da han skulle præsentere en af sine grupper. Her fortæller han hvorfor.

Da Thomas Blachman i aftenens udgave af 'X Factor' skulle præsentere sin gruppe bestående af Finn og Rie, gik det helt galt.

"Fie og... Nej, Finn og Fi.. Nej, Finn og Rie," lød det blandt andet fra dommeren, som havde mere end svært ved at komme på den rigtige kombination af navne.

Og blandt andet på Twitter gættede flere seere på, at Blachman var beruset.

Blandt andet derfor fik Ekstra Bladet efter showet fat i manden til et par spørgsmål om navneforvirringen.

"For sjov har jeg jo kaldt dem Fie og Rie mange gange. Altså, og så hed de Rie og Fun. Det syntes jeg også, var sjovt. Og nogle gange så kommer mine øgenavne til at komme i vejen for virkelighedens navne," fortæller Blachman til avisen.

Han afviser dog blankt, at der skulle være tale om fuldskab.

"Nej nej. Jeg tror, hvis jeg var fuld, så havde jeg husket det (navnene, red.) fuldstændigt, fordi at jeg så koncentrerede mig så meget. Nej, jeg tror bare, det er fordi, jeg slapper af. Og fordi, det er også underligt, altså, Rie, øh, Fie, øh, Finn og Rie. Ej, men jeg er ordblind. Jeg er ordblind. Og nogle gange så begynder, når det rimer for meget, så får jeg associationer til noget andet," forklarer dommeren og fortsætter:

"Men nej, nej, fuld, det har jeg nu aldrig nogensinde været, mens jeg har lavet tv. Men jeg elsker at være fuld. Jeg elsker mig selv, når jeg er fuld. Altså, men det er begrænset, hvad jeg får lov at indtage, må jeg sige. Fordi jeg har ikke nogle alkoholiske gener. Men jeg elsker mig selv, når jeg får noget at drikke. Jeg synes, jeg er fabelagtig morsom."

Det var netop Finn og Rie, som trak det korteste strå i det andet liveshow, og Thomas Blachman undgår altså at skulle bøvle med den åbenbart svære navnekombi i de kommende programmer.

'X Factor' sendes hver fredag klokken 20.00 på DR1.

Læs også   Mest populære