Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Blomsterbergs chokerende nyhed!

16:14 - 11. jan 2017

Blomsterbergs chokerende nyhed! Mette Blomtserberg, stopper, Den store bagedyst

Blomsterbergs chokerende nyhed! Mette Blomtserberg, stopper, Den store bagedyst
Mette Blomsterberg stopper efter fem sæsoner som dommer i Den store bagedyst

Mette Blomsterberg stopper i Den store bagedyst på grund af personlige omkostninger.

Mette Blomsterberg fortæller i et interview på dr.dk at hun har valgt at stoppe på det populære bageprogram, efter fem sæsoner skriver Ekstra Bladet.

Hendes meddommer Jan Friis-Mikkelsen og værten Timm Vladimir fik den triste nyhed for et par uger siden.

Beslutningen om at stoppe har ikke været let for Blomsterberg.

”Jeg elsker 'Den store bagedyst'! Jeg føler lidt, at det er mit barn, som jeg har været med til at føde. Jeg ved godt, det kan lyde fjollet, for det er jo et færdigt britisk koncept. Men jeg er så stolt af og glad for, at jeg har fået lov til at sætte mit præg på det” siger hun til dr.dk

Hun fortæller at det har været meget krævende at optage programmet.

”Jeg har været meget mere træt og drænet for energi, når jeg kom hjem fra optagelserne. Og jeg kan bare mærke, at omkostningerne er blevet for store i forhold til det, jeg får ud af det. Jeg skal have fyldt min egen energitank op igen”, siger Mette Blomsterberg.

Nu får den populære konditor mere tid til familien, og hun får også tid til nogle af de andre projekter hun har i tankerne.

”Jeg har for eksempel i næsten tre år haft lyst til at lave en ny opskriftsbog. Det tager mere end et halvt år, og det har der ikke været tid til i en kalender med Bagedysten. Og så kunne jeg rigtig godt tænke mig at lave flere af mine egne tv-programmer” fortæller hun.

Søren Juul Baunsgaard, der er programansvarlig for en række livsstilsprogrammer på DR, vil meget gerne samarbejde med Blomsterberg i fremtiden.

”Mette er fantastisk - også på tv. Så jeg kan sagtens forestille mig, at der skal produceres mere fjernsyn med Mette til DRs kanaler”, siger han.

Det er endnu ikke besluttet hvem der skal afløse Mette Blomsterberg.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Var det fortjent Sofie Lassen vandt Vild med dans?

Ja, helt sikkert
Nej, slet ikke
Ved ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?