Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Børn vinder million

19:33 - 15. okt 2007

Børn vinder million Hvem vil være millionær, Hans Pilgaard

TRE børn fra Bogense Sejlklub vandt en million i ’Hvem vil være millionær? Junior’ 

For Bogense Sejlklub viste det sig at være en rigtig god idé, at melde sig til 'Hvem vil være millionær? Junior'. I TV 2s populære quizprogram, hvor Hans Pilgaard er vært, lykkes det nemlig de tre børn Peter, Helle og Alexander - ved hjælp af klogskab og en lille smule held - at vinde den helt store præmie på en million kroner.

For første gang nogensinde har ’Hvem vil være millionær?’ i aften besøg af en masse børn, der alle brænder for at vinde den helt store præmie. Reglerne i quizzen er de samme, som de plejer at være, men deltagerne i ’Hvem vil være millionær? Junior’ er små sportsfolk, der alle stiller op for deres klubber. De deltagende børn quizzer tre og tre, og det er deres sportsklubber, der nyder godt af alle de dejlige præmiechecks.

I det første program lykkes det Peter, Helle og Alexander fra Bogense Sejlklub at svare hurtigst på første spørgsmål og komme op i stolene til Hans Pilgaard. De tre juniorsejlere fra klubben er så dygtige, at de ved fælles hjælp, og brug af livliner på de rigtige tidspunkter, vinder den store præmie på en million kroner. Inden programmet var der en vis nervøsitet.

”Det var sjovt at være med, og det var sjovt at se studiet i virkeligheden. Vi var lidt nervøse alle tre”, fortæller den 13-årige sejler Helle Knudsen, som var holdkaptajn.

I begyndelsen syntes børnene, at spørgsmålene var lette, men i takt med at pengesummen blev større, gik sværhedsgraden op. Alligevel nåede børnene helt til tops.

”Det var svært at tro på, at vi virkelig havde vundet en million, og der gik noget tid, før det rigtigt gik op for os”, siger Helle Knudsen og fortæller, at sejlklubben endnu ikke har bestemt, hvad pengene skal bruges til.   

Efter i aften kommer ’Hvem vil være millionær? Junior’ hver lørdag indtil 24. november 2007. I alt bliver der sendt syv ’Hvem vil være millionær? Junior’-programmer.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?