Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Casper C: Du pisser dit talent væk, Rimmer!

09:35 - 30. aug 2015

Casper C: Du pisser dit talent væk, Rimmer! casper christensen

Casper C: Du pisser dit talent væk, Rimmer! casper christensen
Rimmer arbejder for lidt

Lasse Rimmer er for meget på Facebook og arbejder for lidt, mener Casper C.

Casper Christensen giver en ordentlig opsang til sin kollega Lasse Rimmer i den nyeste udgave af Ud og Se.

I et stort interview kalder han Lasse Rimmer for doven og siger, at han spilder sit talent.

“Han er et kæmpe talent. Og så pisser han det væk,” siger Casper Christensen og uddyber:

“Han er på Facebook og har sine meninger om alt muligt, og så skriver han sine tekster i sidste øjeblik.”

Casper Christensen er 47 og måske Danmarks største komiker. Men han mener, at 43-årige Rimmer kunne være kommet lige så langt med hårdt arbejde.

Lasse Rimmer tager dog opsangen med ro. Til bt.dk skriver han nemlig, at han skam arbejder hårdt.  

“Jeg er mindre enig i, at jeg ikke arbejder hårdt. Jeg arbejder røvhårdt: Det kan fx mine nærmeste bevidne.”

“Men jeg har det fint med, hvad han siger. Han har sagt det samme til mit ansigt flere gange gennem årene.”

“Jeg er enig med ham i at jeg har brugt min arbejdskraft ujævnt igennem årene. Jeg har især i begyndelsen af min karriere bare ikke brugt kræfterne helt som han - eller i ret høj grad jeg selv -  synes de burde kunne være brugt,” lyder det videre fra Lasse Rimmer.

De to komikere har arbejdet sammen på flere af Casper Christensens tv-shows. Blandt andet Casper & Mandrilaftalen, Live fra Bremen samt ikke mindst comedyserien Langt fra Las Vegas.

Lasse Rimmer og Casper Christensen har dermed arbejdet sammen i 16 år, mens Klovn-stjernen har gået og rystet på hovedet over sin yngre protegé.

Det tager Rimmer dog ikke så tungt.

“Jeg er meget ydmygt glad for, at han betragter mig som dygtig,” siger han.

 

 



Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?