Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Christiane Schaumburg-Müller kvæstet !

16:36 - 21. jun 2010

Christiane Schaumburg-Müller kvæstet ! remee,Christiane Schaumburg-Müller,Hans Pilgaard,Kim Bodnia

Flere stjerner på slottet på TV 2

 

Optagelserne til en ny omgang af portrætserien ”Stjernerne på Slottet” er netop afsluttet med fem af tidens hotteste kendisser (i følge TV2!)

 

Grænser udfordres, følelserne er store, og drama bliver der nok af, når TV 2 til efteråret kan byde seerne indenfor til en ny omgang ”Stjernerne på Slottet”, hvor håndboldikonet Anja Andersen, skuespiller og tv-vært Christiane Schaumburg-Müller, tv-vært Hans Pilgaard, skuespiller Kim Bodnia og musikproducer Remee viser helt nye sider af sig selv.

 

De fem kendte danskere har netop afsluttet optagelserne til ”Stjernerne på Slottet” på det franske slot Hâttonchatel Château i Lorraine i Nordfrankrig, hvor de i fem dage har udfordret hinanden både fysisk og psykisk. I portrætserien kommer seerne til at se de fem kendte danskere fra helt nye vinkler og høre historier om dem, som de ikke tidligere har fortalt på tv. Samtidig har de hver især - inspireret af deres eget liv - fundet på fysiske udfordringer til hinanden, som i den grad rykker ved nogle personlige grænser – og som desværre også har betydet, at skuespiller Christiane Schaumburg-Müller lørdag måtte på hospitalet efter et styrt på en mini-etape af Tour de France på landevejene omkring slottet.

 

- Christiane var ude for et særdeles voldsomt styrt. Heldigvis havde hun som alle de andre cykelhjelm på, og efter en tur på hospitalet har lægerne gennem scanninger kunnet konstatere, at hun ikke har slået hovedet alvorligt. Til gengæld er hendes kraveben brækket. Vi fik naturligvis alle et chok, men Christiane, som i løbet af ugen i den grad har vist, at hun er en pige med ben i næsen, er ved godt mod og er udskrevet fra hospitalet. Det har været en uge, hvor bølgerne er gået højt, og hvor vores fem stjerner har lært både hinanden og sig selv bedre at kende, så det var selvfølgelig meget dramatisk, at optagelserne sluttede af med et voldsomt uheld, siger TV 2-redaktør Sune Roland Jensen, der dog alligevel glæder sig til at vise seerne en ny omgang ”Stjernerne på Slottet” på TV 2 til efteråret:

 

- Portrætserien er en helt unik, varm og berigende mulighed for at lære fem af tidens største danske stjerner bedre at kende. Vi tror måske, vi har hørt og set alt om dem, men ”Stjernerne på Slottet” går et spadestik dybere, så jeg kan godt love, at vi får helt nye sider at se fra de fem, siger Sune Roland Jensen.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?