Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Comedy-uge på Zulu

15:59 - 27. aug 2007

Comedy-uge på Zulu Zulu, comedy, Pamela Anderson, David Chapelle

TV2 Zulu byder på komik i international klasse i denne uge.

Der er vanvittige gags og skør komik i vente, når TV 2 Zulu næste uge - fra den 3. til 9. september viser en masse udenlandske comedy. Seerne får bl.a. lejlighed til at møde Ellen DeGeneres (billedet), brystbomben Pamela Anderson, der bliver gjort godt og grundigt til grin i et show fra Comedy Central - samt skuespilleren og stand-up’eren Chris Rock, som beskrives som en af comedy-branchens absolutte superstjerner.



Her er oversigten over TV 2 Zulu's udenlandske Comedy-uge:

Mandag 3. september kl. 22.40: Stand-up – David Chapelle.
Den sorte stand up-komiker David Chapelle i et show fra The Filmore i 2004, hvor han leverer en cocktail af humor rystet sammen med markante holdninger om raceforskellighed.

Mandag 3. september kl. 23.45: Stand-up – Richard Jeni
Klog, smart og oprigtig sjov er nogle af de nøgleord, der forbindes med den prisvindende stand-up-komiker Richard Jeni. Han leverer her en god times non-stop underholdning, hvor han kommer rundt om emner som bl.a. terrorisme, politisk korrekthed, religion, Frankrig, narkokrigen, Irakkrigen, internetporno og Michael Jackson.

Tirsdag 4. september kl. 21.40: En hyldest til Pamela Anderson
I Comedy Central gør nogle af USA's bedste komikere - med Jimmy Kimmel i spidsen - alt for at gøre grin med Pamela Anderson. Hun deltager selv i showet, og blandt de andre gæster er hendes eksmand Tommy Lee, Courtney Love og Anne Nicole Smith.

Tirsdag 4. september kl. 22.45: Stand-up – Chris Rock – Bigger and Blacker!
Dette beskrives som et vanvittigt sjovt show, hvor Chris Rock leverer jokes kombineret med en noget underlig opførsel. Provokerende, kontroversiel og ikke mindst helt vildt sjov.

Onsdag 5. september kl. 21.40: Stand-up – Ellen DeGeneres (1:2)
Seerne kender hende fra skønne Ellen i serien af same navn - og hun har indtaget alverdens hjerter med sin åbenhed omkring sin seksualitet og forholdene til andre kvinder. På scenen tager hun de mest bizarre emner op, men berører også dagligdagsdilemmaer - og hun gør det så godt, at anmeldere og seere verden over falder pladask for hende hver gang. Ellen står klar i New York Citys Beacon Theater, hvor hun leverer en times underholdning om hverdagens små finurligheder og de mange mærkelige mennesker, hun støder ind i.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?