Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Cykelelsker sviner Rolf Sørensen!

23:11 - 05. jul 2013

Cykelelsker sviner Rolf Sørensen! rolf sørensen, tour de france,

Politikens anmelder Henrik Palle er ikke udelt begejstret for Rolf Sørensen som Tour de France-kommentator.

TV2 har på papiret samlet et stærkt team til at dække Tour de France med Dennis Ritter, Rolf Sørensen og Jørgen Leth i kommentatorboksen. Det er dog ikke alle, der er lige tilfredse med alt, hvad trioen bidrager med.

Politikens Henrik Palle er særligt træt af en del af Rolf Sørensens ordstrøm.

- Fordi det – måske uafvidende – antager karakter af dumt blær og ligegyldigt pral, skriver han blandt andet i en anmeldelse.

Rolf Sørensen tager dog kritikken med ro.

- Det har jeg hørt før. Men jeg kan jo netop analysere på løbet, fordi jeg selv har været der, og kan drage nogle eksempler ind. Jeg kan ikke tage mig af, hvis nogen ikke bryder sig om det, siger han til Sporten.dk.

Du kan se og høre Rolf Sørensen i eftermiddag, når der fra kl. 14.30 på TV2 sendes direkte fra 8. etape af Tour de France. Der er dog optakt og cykel-tv fra kl. 12.15.

Læs også   Mest populære