Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Cykelrytter skudt: Forvekslet med dyr!

16:43 - 18. okt 2014

Cykelrytter skudt: Forvekslet med dyr! cykling

Cykelrytter skudt: Forvekslet med dyr! cykling
Ligner Christiane Koschier-Bitante en kanin? Døm selv.

Cykelrytteren Christiane Koschier-Bitante blev ramt af skud flere steder på kroppen, da en jæger troede, at hun var en kanin.

Selvom det naturligvis kan være ganske risikabelt at stige på en cykel, så hører risikoen for at blive skudt trods alt sjældent til en cykelrytters bekymringer.

Men måske det nu har ændret sig.

Ifølge Ekstra Bladet blev den tidligere østrigske mester i cykling Christiane Koschier-Bitante således under opvarmingen til en cykelløb ramt af skud fra et haglgevær.

Ulykken skete tæt på Vicenza i det nordlige Italien, hvor Koschier-Bitante blev truffet i benet, armen og den ene hofte.

Heldigvis var der læger til stede i forbindelse med det løb, hun skulle deltage i, og de kunne give hende behandling med det samme. Efterfølgende blev østrigeren kørt til et hospital, hvor de resterende hagl kunne fjernes fra hendes krop.

"Jeg var meget heldig. Det havde været slut for mig, hvis kuglerne havde ramt mig på halsen eller i hovedet," siger hun til Bild.

Den 41-årige cykelrytter hørte i situationen en kraftig lyd, men hun kunne ikke finde ud af, hvor den kom fra.

"Først troede jeg, at mit dæk var sprunget. Men bagefter kunne jeg mærke en skarp smerte og så kollapsede jeg. Det gik meget hurtigt," fortæller hun.

Det italienske politi er gået ind i sagen, men jægeren, som skød Christiane Koschier-Bitante, forklarer altså, at han troede, han havde en kanin på kornet.

Den uheldige cykelrytter har trods ulykken ikke tænkt sig at stå af cyklen for bestandigt.

"Det er ikke sådan, at jeg længes efter at cykle lige nu. Men det kommer nok senere, og jeg har ikke tænkt mig at stoppe nu," siger hun.



Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?