Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Danny Kool: Nu som burgerbar-ejer!

09:35 - 06. apr 2015

Danny Kool: Nu som burgerbar-ejer! danny kool, saseline

Teenageidolet fra 90'erne åbner restaurant i Aarhus.

Der er gået nogle år, siden Danny Kool smeltede de danske pigehjerter med sin musik, og rent professionelt er der da også sket et og andet for den nu 29-årige mand.

I øjeblikket er Daniel Sørensen, som er det tidligere teenageidols borgerlige navn, for eksempel i gang med at åbne burgerstedet WeDoBurgers i Aarhus.

Overfor SE og HØR forklarer 'Danny Kool', hvordan han er gået fra livet som sangstjerne til restaurantejer.

"Jeg skiftede væk fra rampelyset allerede som 18-årig og ville hellere arbejde bag mikrofonen. Det gjorde jeg så en nogle år, og lige så stille lavede jeg flere og flere projekter, som ikke handlede om musik," forklarer Daniel Sørensen, som dog ikke er helt færdig med musikken:

"Når du først har stået på en scene, så lægger du det nok aldrig helt fra dig. Så jeg hygger mig stadig med at lave musik og vil gerne udgive noget på et tidspunkt, men det skal ikke være det eneste, der betaler mine regninger, da jeg hellere vil lave musik uden bekymringerne, der følger med, som musiker der skal leve af det i dk."

Ideen til WeDoBurgers kom, da Daniel en dag stod og ikke kunne finde et ordentligt sted at få en burger i Aarhus.

"Min partner Christoffer No har også været i underholdningsbranchen i mange år, og hele projektet bag WeDoBurgers startede med, at vi skulle holde et møde om en kunstner, jeg er manager for, og efter mødet var færdigt, ville vi have nogle burgere, men der var ikke andet end McDonalds eller café-burgere, så vi endte med at beslutte os for at lave WeDoBurgers, som er kvalitets burgere, uden at vi laver en café-gourmé-burger," forklarer 'Danny Kool', som for fem år siden flyttede til smilets by, da kæresten boede der.

Når WeDoBurgers åbner den 18. april, bliver det med besøg fra både venner og familie, men ét familiemedlem møder dog ikke op — nemlig Daniels søster Saseline, som blandt andet er kendt fra gruppen S.O.A.P.

"Min søster Saseline har lige fået Dexter, som er familiens nye guldklump. Så jeg regner ikke med, at hun tager tværs over landet til åbningen, men når hun har fået de første par måneder overstået, så kommer hun helt sikkert forbi," fortæller Daniel, som selv er far til to børn.



Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?