Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Dansk dansepar vinder EM-guld!

10:09 - 12. okt 2014

Dansk dansepar vinder EM-guld! dans, em, Michelle Abildtrup

Danserne Michelle Abildtrup og Martino Zanibellato er nu både regerende verdens- og europamestre.

Altimens fodboldlandsholdet knapt kan få os til en EM-slutrunde, var der lørdag aften dansk kæmpesucces ved EM i en anden disciplin.

Ved europamesterskabet i latinamerikanske danse for professionelle lykkedes det således det aarhusianske par Michelle Abildtrup og Martino Zanibellato at vinde guld.

Det oplyser sportschefen i Danmarks Sportsdanserforbund, Henrik Larsen, ifølge Ekstra Bladet i en pressemeddelelse.

Parret, som også er regerende verdensmestre, er de første danskere nogensinde til at vinde EM for professionelle.

Og det gjorde Abildtrup og Zanibellato på ganske overbevisende vis. De vandt nemlig i alle fem danse ved stævnet, som fandt sted i den tyske by Leipzig.

De to danner par både på og udenfor dansegulvet, og de har nu danset latin sammen i 13 år, hvor det foruden sejres ved VM og EM er blevet til syvdobbelt DM-guld.

Læs også   Mest populære