Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Dansk stortalent: Jeg koster 75 mio.!

16:04 - 05. jan 2015

Dansk stortalent: Jeg koster 75 mio.! Yussuf Poulsen, fodbold

Yussuf Poulsen har kæmpe succes i sin tyske klub Red Bull Leipzig, hvis pris for danskeren lyder på hele 75 millioner kroner.

Efter en række fremragende præstationer for sin klub, Red Bull Leipzig, debuterede Yussuf Poulsen for nylig på det danske A-landshold.

Det kun 20-årige stortalent hviler dog ikke på laurbærene, og under sin juleferie i Danmark har han fortsat holdt formen ved lige.

"Efter det her interview skal jeg løbe noget interval-løb i 45 minutter. Jeg havde lige et par enkelte fridage, men ellers har jeg løbet alle dage," fortæller Yussuf Poulsen i et interview med Ekstra Bladet.

På grund af kantspillerens succes har RB Leipzigs sportschef, Ralf Rangnick, gættet på, at større klubber sikkert vil være interesserede i danskeren under det transfervindue, der netop er åbnet.

Men et skifte er der ifølge Poulsen ikke lagt op til lige nu.

"Jeg snakker med min agent om, hvordan min karrierevej skal gå pt. og de næste år, og jeg har ingen intentioner om at skifte i det her vindue," siger han.

Både den unge dansker selv og hans 2. Bundesliga-klub er da også mere end glade for samarbejdet.

"Træneren tror på mig, sportschefen tror på mig, jeg er glad for at være i byen, og jeg har fantastiske holdkammerater, så det er det perfekte sted at være pt.," fortæller Yussuf Poulsen.

Den konkrete interesse fra topklubberne er da heller ikke noget, landsholdsspilleren selv ved det store om.

"Jeg kender ikke andet til det, end hvad I kender til det. Jeg hører kun om det, hvis en ven sender et link og siger ’prøv at se det her’. Det sker faktisk jævnligt, og ellers så sender min mor det til mig, for hun ser alt. Men jeg har ikke hørt fra dem," lyder det fra Poulsen.

Prisen på ham er til gengæld offentligt kendt.

"Jeg har også hørt den pris på 75 millioner, men det er jo ikke mig, der bestemmer prisen. Min træner har været ude at sige det offentligt, og han har sagt, at det er, hvad jeg koster. Om det så er prisen, hvis to klubber sætter sig ned, det ved jeg ikke," fortæller danskeren, som for halvandet år siden kom til den tyske klub fra Lyngby for 11 millioner kroner.

"Jeg tænker ikke specielt over prisen. Jeg er stadig det samme menneske, som jeg var for et år siden. Fordi der bliver sat et prisskilt hen over hovedet på mig, så ændrer det ikke noget ved mig," siger Poulsen.

RB Leipzig er i øjeblikket på en syvendeplads i 2. Bundesliga, og klubben har en reel mulighed for oprykning.

"Vi tror på oprykning, men der er behov for bedre spillere. Jeg ved også, at der kommer nye spillere. Min angrebsmakker har fået besked om, at han skal finde en anden klub, så der kommer nye ind også på min plads," siger Poulsen.

Danskeren har scoret otte ud af Leipzigs i alt 22 mål og frygter derfor heller ikke for sin plads i startopstillingen.



Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?