Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Dansker i Scorsese-serie!

10:32 - 09. aug 2014

Dansker i Scorsese-serie! Hollywood, Scorsese, Birgitte Hjort Sørensen, Borgen

Dansker i Scorsese-serie! Hollywood, Scorsese, Birgitte Hjort Sørensen, Borgen
Martin Scorsese.

Skuespillerinden Birgitte Hjort Sørensen skal spille med i ny HBO-serie, produceret af selveste Martin Scorsese.

Siden rollen som journalisten Katrine Fønsmark i tv-serien 'Borgen', har den danske stjerne oplevet stor succes. Også i internationale sammenhænge.

Og nu står den altså på samarbejde med legenden Scorsese.

I serien, som bærer arbejdstitlen 'Rock 'n' Roll', spiller den danske stjerne Andy Warhols muse, Ingrid. Blandt de andre medvirkende i serien, kan blandt andet tælles Juno Temple, Olivia Wilde, Bobby Cannavale og Ray Romano.

"Jeg har lige været i USA for at optage et pilotafsnit til tv-serien, der sætter fokus på musikbranchen i New York i 1970' erne. Jeg spiller en europæisk muse, der er en del af popart-kunstneren Andy Warhols hof," fortæller Birgitte Hjort Sørensen om serien, der er produceret af Mick Jagger fra The Rolling Stones.

Danskeren medvirker også i filmen 'Pitch Perfect 2', som ligeledes blev optaget under hendes tur til USA. Det er opfølgeren til til den to år gamle Hollywood-succes 'Pitch Perfect'. Udover Sørensen, medvirker blandt andre Anne Kendrick og Hailee Steinfeld.

"I Pitch Perfect 2 spiller jeg en tysk hardcore acapella-gruppeleder. Og her skal jeg både synge og danse. Jeg spiller den onde dansepige, der er i konflikt med hovedrolle-pigerne. Så jeg fik bare lov til at give den fuld gas," udtaler Birgitte Hjort Sørensen til Ekstra Bladet.

På et spørgsmål om, hvordan det er at spille med i så store internationale projekter, svarer skuespillerinden:

"Jeg har selvfølgelig lidt præstationsangst og har tænkt over, om jeg overhovedet kan leve op til det. Men jeg stoler også på, at de mennesker, der har hyret mig til rollerne, har haft en årsag til at ansætte mig."

 


Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?