Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

DBU: Olsens afløser bliver en kvinde!

14:27 - 03. apr 2015

DBU: Olsens afløser bliver en kvinde! dbu, morten olsen, fodbold

DBU: Olsens afløser bliver en kvinde! dbu, morten olsen, fodbold
Hestehaler kommer vi muligvis til at se mange flere af på landsholdet.

Organisationen kæmper for at finde en substitut til Morten Olsen, og det tyder på, at løsningen bliver noget utraditionel. (tv)

DBU er for alvor gået ind i kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet, og alt tyder nu på, at Morten Olsens afløser på trænerposten bliver en kvinde.

Den overraskende udmelding kommer ifølge Berlingske fra administrerende direktør i DBU, Claus Bretton-Meyer.

"Vi sonderer lige nu mulighederne, og det ser lovende ud. Vi regner med at have et navn på plads inden 1. april næste år," lyder det fra direktøren om en indsats, der især fokuserer på Europas og Sydamerikas kvindelige toptrænere.

Det er især pres fra en række kvindeorganisationer, der har fået organisationen til at gå i en ny retning i hyringen af en træner, når Olsen stopper efter næste sommers EM-slutrunde.

Selvom initiativet kun er et skridt på vejen, så er Nina Groes, direktør i Kvinfo, da også godt tilfreds med beslutningen.

"Vi er godt klar over, at vi nu og her næppe kommer igennem med vores krav om miksede landshold, hvor der vil være en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt spillerne. Men vi kan ikke se nogen som helst grund til, at der ikke skulle være en kvindelig landstræner for herreholdet, så dette er bestemt et skridt i den rigtige retning," siger hun.

Præcist hvem der kommer til at indtage trænerrollen, er dog endnu uvist, men ifølge Berlingske er den bulgarske træner Svetlana Pilsraran et af de varme emner.

"Vi ved, at det ligger mange på sinde, hvem der skal føre det danske landshold frem mod ny hæder, og vi glæder os til at kunne præsentere en topkvalificeret kvindelig landsholdstræner for hele den fodboldinteresserede danske befolkning, så snart alt er faldet på plads. Pludselig giver vores slogan: ’En del af noget større’ så meget mere mening," lyder det fra Claus Bretton-Meyer.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?