Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Dennis Knudsens ufødte barn stjålet?

09:21 - 14. aug 2014

Dennis Knudsens ufødte barn stjålet? dennis knudsen, karina christiansen, paradise hotel

Dennis Knudsens ufødte barn stjålet? dennis knudsen, karina christiansen, paradise hotel
Karina Christiansen.

Dennis Knudsen beskylder den tidligere Paradise-deltager Karina Christiansen for at være stukket af med deres ufødte barn.

Knudsen fortæller til bt.dk, hvordan Karina Christiansen, kendt fra Paradise Hotel, har droppet al kontakt til ham, efter at hun blev gravid med det, som formentligt er deres fælles barn.

Den 51-årige makeup-artist er homoseksuel, men har i halvandet år gået til insemination med veninden Karina Christiansen. Idéen var, at et eventuelt barn skulle deles mellem de to.

Men sådan ser virkeligheden altså tilsyneladende ikke ud.

I følge Dennis Knudsen, ringede Karina Christiansen til ham i foråret, hvor hun fortalte, at hun nu endelig var gravid. 

"Men jeg har ikke hørt fra Karina siden, selvom jeg har forsøgt at kontakte hende flere gange. Jeg er enormt ked af det, og meget frustreret og chokeret over hele situationen," udtaler den 51-årige makeup-artist til bt.dk.

Knudsen fortsætter:

"Faktisk har jeg ikke lyst til at tale om det mere, for jeg føler mig virkelig røvrendt. Og jeg er jo blevet usikker på, om det er mig, der er faderen. Hvis det er sådan, at hun har bollet med andre, så burde hun i det mindste have beskyttet sig. Men som det er nu, så må jeg nok indstille mig på, at jeg må vente på en DNA-prøve til barnet kommer, for at få afgjort om barnet er mit."

Tvivlen er tilsyneladende ikke ubegrundet. Den tidligere Paradise-deltager har nemlig indtil juni måned haft en kæreste.  

Han, Tobias Nielsen, har dog fortalt Se og Hør, at det ikke er ham, der er faderen.

Karina Christiansen forstår godt, at Knudsen er frustreret.

"Det er helt rigtigt, at vi har gået til fertilitetsbehandling sammen, og vi havde en aftale om at dele barnet. Men det lykkedes desværre ikke at blive gravid på den måde, og det kan jeg godt forstå, at Dennis er ked af. Men jeg har ikke stjålet hans barn, som Se og Hør skriver. Jeg går rundt med mit eget barn i maven," siger hun til bt.dk.

Christiansen forklarer, at den sidste behandling de to gik til, lå tilbage i februar, og først i juni fandt hun ud af, at hun var gravid. Dette fortalte hun med det samme Knudsen.

"Ved skanningen i juni fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne være gravid med Dennis, og jeg kan godt forstå, at han er frustreret over, at det ikke er lykkedes. Det er jeg sådan set også."

Men hvem der så er far til det kommende barn, vidner historien dog intet om.

"Det er for privat. Jeg har ikke lyst til at udtale mig om, hvem der er far til barnet, og heller ikke om vi eventuelt skal bo sammen," fortsætter Karina Christiansen til bt.dk.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?