Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Det siger stjernerne om Michael Jacksons død

10:00 - 26. jun 2009

Det siger stjernerne om Michael Jacksons død Madonna, Justin Timberlake, Cher, Britney Spears

Michael Jacksons død er kommet som et chok, ikke kun for hans fans over hele verden. En række af de største stjerner, flere som også kendte Jackson personligt, er dybt berørte og har udtalt sig om Michaels død. Det amerikanske magasin people.com har samlet reaktioner fra en række af de amerikanske stjerner. Se med nedenfor.

Lisa Marie Presley:
Lisa var gift med Michael Jackson i en kort periode i midten af halvfemserne.
- Jeg er meget ked af det og følelsesmæssigt berørt på alle tænkelige måder. Jeg er sønderknust over hans børn, som jeg ved betød alt for ham og for hans familie. Det er så stort et tab på så mange måder. Jeg har ikke ord for det.

Madonna:
- Jeg kan ikke stoppe med at græde over de sørgelige nyheder. Jeg har altid beundret Michael Jackson. Verden har mistet en af de største, men hans musik vil leve videre for altid. Mine tanker går til hans tre børn og andre familiemedlemmer.

Justin Timberlake:
- Vi har mistet et geni og en vaskeægte ambassadør ikke kun indenfor popmusikken men for al musik. Han har været en inspirator gennem flere generationer, og jeg vil altid huske dengang, jeg var på scenen med ham og alle de ting, jeg lærte om musik af ham og den tid, vi brugte sammen. Jeg tænker på hans familie og kære, skriver han på sin hjemmeside.

Cher:
- Jeg har en million følelser. Når jeg tænker på ham, tænker jeg på denne unge knægt, den teenager, som jeg mødte. Han var en fantastisk teenager, optimistisk og henrivende, sagde hun til Larry King på CNN, hvor hun delte mange minder om Jackson. Blandt andet at de dansede sammen på Queen Mary og så musicalen Dreamgirls sammen.

Britney Spears:
- Jeg glædede mig så meget til at se hans show i London. Vi er på turne i Europa på samme tidspunkt, og jeg ville flyve ind for at se ham. Han har været en inspiration gennem hele mit liv, og jeg er knust over, at han er væk!

Elizabeth Taylor:
Skuespilleren er er en af Jacksons nærmeste venner. Hun er 'for knust' til at sige noget endnu, lyder hendes kommentar igennem hendes talsmand.

Brooke Shields:
- Mit hjerte er fyldt med sorg for det forfærdelige tab af min gode ven Michael. Han var en ekstraordinær ven, artist og bidragyder til verden. Jeg slutter mig til hans familie og hans fans i fejringen af hans fantastiske liv og sorgen over hans alt for tidlige død.

Quincy Jones:
Quincy producerede Jacksons mest populære album, Thriller, i 1984.
- Jeg er knust over disse tragiske og uventede nyheder. At Michael blev taget fra os så pludseligt og i så ung en alder, har jeg slet ikke ord for.

Jane Fonda:
- Jeg er lamslået.
Min ven, Michael Jackson er død. Han boede sammen med mig i en uge under optagelserne til 'On Golden Pond' (film fra 1981, red), skriver hun på sin Twitter profil.

 

Usher:
- Jeg ville ikke være den artist, performer og det menneske, som jeg er i dag, uden indflydelse fra Michael Jackson. Han nedbrød barrierer. Med den musik, han lavede, gjorde han det muligt for folk som Oprah Winfrey og Barack Obama at påvirke verden. Michael Jackson vil aldrig blive glemt.

 

Whitney Houston:
- Jeg er fuld af sorg.

 
Det skriver Ekstra Bladet.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?