Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Det var Landis der var dopet under Touren!!

18:29 - 27. jul 2006

Det var Landis der var dopet under Touren!! Landis, Tour de france

Det var vinderen af dette års Tour de France, Floyd Landis, som afleverede en positiv dopingprøve under løbet.
I en pressemeddelelse torsdag oplyser Floyd Landis' schweiziske arbejdsgiver, Phonak, at det netop var den amerikanske cykelrytter som efter sin bemærkelsesværdige sejr på 17. etape afleverede en dopingprøve, som indeholdt væksthormonet Testosteron.
Landis grundlagde netop på den etape sin samlede sejr, da han smadrede resten af feltet - blot 24 timer efter han var gået helt ned. Onsdag udsendte det internationale cykelforbund (UCI) en meddelelse om, at en rytter havde afleveret en positiv dopingprøve under Touren. B-prøven mangler endnu at blive analyseret, og inden da ville forbundet ikke ud med, hvilken rytter det drejede sig om. Men nu har Phonak altså selv meldt sig på banen. Floyd Landis skulle have kørt i Silkeborg i aften, men han har været sporløst forsvundet. Dog er han annonceret til at være gæst hos Jay Leno i NBC's 'The Tonight Show' på fredag. Det er dog noget tvivlsomt, om det kommer til at ske.

Læs også   Mest populære