Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Dommerne: Her er vore egne talenter!

09:54 - 31. dec 2014

Dommerne: Her er vore egne talenter! danmark har talent, tv 2

Dommerne: Her er vore egne talenter! danmark har talent, tv 2
Dommerkvartetten er heller ikke selv helt talentforladt.

De fire dommere fra 'Danmark har talent' gemmer også selv på en række særlige evner.

Godt nok har Topgunn, Cecilie Lassen, Jarl Friis Mikkelsen og Peter Frödin fokus rettet mod at finde andres talenter i TV 2-programmet 'Danmark har talent'.

Men selv besidder de fire dommere også overraskende evner.

Det skriver Ekstra Bladet.

Topgunn påstår for eksempel, at han er særlig stærk i et køkken og i vandet.

"Jeg er god til at lave italiensk mad og til at svømme. Det er ikke fordi, jeg svømmer langt, jeg kan bare godt lide at svømme. For nogle år siden kunne jeg ikke hoppe på hovedet ud i vandet, men det kan jeg nu og er rigtig god til det," fortæller rapperen.

Den tidligere ballerina Cecilie Lassen overrasker til gengæld med evner på det store lærred.

"Lige nu er jeg i gang med en film, hvor jeg spiller over for Mikkel Boe Følsgaard. Så skuespil må være mit hemmelige talent. Jeg vidste i hvert fald ikke selv, at jeg kunne spille skuespil. Men det kan jeg åbenbart godt," siger 33-årige Cecilie.

Jarl Friis Mikkelsen lader ligeledes de kreative energier flyde.

"Jeg synes selv, at jeg maler ret godt. Jeg har malet i 25 år for at få energi til mit arbejde. Jeg har blandt andet malet nogle værker, der er bygget på en bog om matematikkens historie," fortæller den 63-årige tv-kendis.

Til sidst er der Peter Frödin, som også har talenter udover skuespillet og sangstemmen.

"Jeg er god til at spille yoyo. Eller jeg har ikke gjort det siden 70'erne. Men jeg var Amagermester og vandt et bordfodboldspil som førstepræmie. Jeg kunne masser af tricks. Jeg kunne 'gå tur med hunden', lave 'hunden bider' og 'jorden rundt'," lyder det fra Frödin.

Om dommerkvartetten får lyst til at demonstrere deres egne evner på landsdækkende tv, er uvist, men du kan i hvert fald se tredje afsnit af 'Danmark har talent' lørdag den 3. januar kl. 20.00 på TV 2.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?