Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

DR hyrer pilot som ny vejrvært!

06:15 - 11. jun 2013

DR hyrer pilot som ny vejrvært! dr vejret, morten lynge,

DR har kigget mod himlen for at hyre ny vejrvært.

Morten Lynge er navnet på DRs nye vejrvært, som får skærmdebut i morgen, onsdag. Han har masser af erfaring, men ikke på skærmen. Morten Lynge har i de seneste 10 år nemlig arbejdet som pilot.

Hans seneste job var hos Easyjet, men selvom han aldrig har været tv-vært før, så har han dog lidt kendskab til den branche, han nu skifter til.

- Jeg er gift og har to børn med en produktionsleder fra film- og reklamebranchen, så jeg har omgivet mig med både lyd-, lys- og kamerafolket før. Men det bliver selvfølgelig på en helt anden måde nu, siger Morten Lynge.

Morten Lynge vil i fremtiden tone frem på skærmen i både TV-Avisen, DR2 Nyheder, Vores Vejr og en række øvrige nyhedsudsendelser på tv og i radioen.

Morten Lynge får skærmdebut i morgen på DR2.

 

 

Læs også   Mest populære