Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

DR sender hele PostNord Danmark Rundt, direkte

17:03 - 21. jul 2016

DR sender hele PostNord Danmark Rundt, direkte cykelløb, bjarne riis, rolf sørensen, sport, jørgen leth, post danmark rundt, tour de france,

DR sender hele PostNord Danmark Rundt, direkte cykelløb, bjarne riis, rolf sørensen, sport, jørgen leth, post danmark rundt, tour de france,
PostNord Danmark Rundt starter onsdag 27. juli.

DR dækker for første gang hele løbet live, når startskuddet lyder til årets udgave af PostNord Danmark Rundt onsdag 27. juli.

Dertil kommer som tidligere år også en fyldig opsamling om aftenen efter den sene TV Avis. I alt bliver det til omkring 25 timers tv fra den danske cykelklassiker.

Søren Vestergaard, der er sportschef i DR, forklarer om baggrunden for den udvidede dækning af den 26. udgave af cykelløbet:

”Sidste år sendte vi for første gang direkte med halvanden time på DR1 hver dag. Det tog seerne rigtig godt imod, så i år tager vi skridtet fuldt ud og sender hele cykelløbet live med kommentatorer.”

Ligesom sidste år er det Henrik Liniger, der følger de fem etaper fra kommentatorboksen. Han får igen selskab af Dan Frost, der er tidligere professionel cykelrytter, sportsdirektør og OL-guldvinder i banecykling. Søren Reedtz er studievært.

Direkte fra de store dramaer

Den direkte transmission deles mellem dr.dk og DR1. Hver etape streames på dr.dk, og dagligt fra klokken 15.30 kan de sidste to timer også følges på DR1. Se detaljerne om de enkelte etaper nederst på siden.

”Med live tv-dækning fra start til slut hver dag, får seerne mulighed for at følge med i alle løbets store dramaer. Interessen for løbet sætter samtidig en tyk streg under, at vi har en stor national begivenhed, som danskerne med den udvidede dækning kan følge endnu tættere,” siger Søren Vestergaard.

Om de enkelte etaper

 

Onsdag 27. juli

1. ETAPE. HERNING-ESBJERG, 200 KM.

2016-udgaven af PostNord Danmark Rundt starter i cykelbyen Herning og går sydpå ad småveje gennem Brande, Grindsted, Ansager og Varde. Fra Ribe kører feltet helt ud til digerne ved Vesterhavet og henover den meget smalle bro Kammerslusen, inden opløbet i Esbjerg. Der er en første etape i åbent terræn, hvor især vinden og Kammerslusen kan skabe stor udskilning i feltet.

Torsdag 28. juli

2. ETAPE. RØMØ-SØNDERBORG, 180 KM.

Anden etape af PostNord Danmark Rundt starter med sidevind og slutter spektakulært. Etapen indledes med en 11 km lang køretur over dæmningen imellem Rømø og fastlandet og fortsætter ned langs digerne til Højer, hvor det går ind i landet gennem brostenene i Møgeltønder og videre til Tønder, Padborg og Gråsten. Etapen afsluttes med en hård og teknisk svær rundstrækning i Sønderborg, der snor sig gennem de dramatiske og historiske kulisser fra 1864, inden mållinjen krydses ved Dybbøl Mølle.

Fredag 29. juli

3. ETAPE. AABENRAA-VEJLE, 175 KM.

Årets kongeetape starter i Aabenraa og er løbets hårdeste med godt 1.800 højdemeter fordelt på mange hårde og stejle stigninger. Fra Aabenraa køres nordpå gennem Haderslev og Hejlsminde, op over Skamlingsbanken til Kolding og videre ad småveje op til Egtved. Herfra bliver det ekstra kuperet op og ned gennem Vejle Ådal, inden etapen slutter med den klassiske rundstrækning i Vejle og 21 procents-stigningen på Kiddesvej, der hvert år splitter feltet fuldstændigt.

Lørdag 30. juli

4. ETAPE. NYBORG-NYBORG (ENKELTSTART).

Enkeltstarten i PostNord Danmark Rundt har ofte haft afgørende betydning for løbets endelige udfald og sådan bliver det formentlig også i år, hvor de 19,6 km har start og mål i Nyborg. Der er tale om en lidt længere enkeltstart end de foregående år på en meget varieret rute.

Søndag 31. juli

5. ETAPE. KARREBÆKSMINDE-FREDERIKSBERG, 175 KM

Sidste etape af PostNord Danmark Rundt starter i Karrebæksminde og går via Næstved, Holme Olstrup og Karise mod Køge, hvor feltet suser mod Frederiksberg ad Gl. Køge Landevej. Løbet slutter igen i år med finaleopløb på Frederiksberg Allé, Danmarks Champs Elyssés.



Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du se Patrick Nielsens realityshow!

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?