Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

DR3 live: Spørg eks-nynazist om alt!

09:35 - 13. jan 2015

DR3 live: Spørg eks-nynazist om alt! dr3, dr, spørg mig om alt

DR3 live: Spørg eks-nynazist om alt! dr3, dr, spørg mig om alt
Thomas er en af de personer, du kan 'spørge om alt'.

Onsdag får du alle sandhederne om livet som nynazist, når DR3 blænder op for første afsnit i den nye programrække 'Spørg mig om alt'.

Ideen om at få adgang til tankerne hos de allermest kontroversielle mennesker, kan virke tillokkende.

DR3's nye koncept 'Spørg mig om alt' giver dig muligheden for netop det.

Hver onsdag i otte uger sætter programserien således fokus på en person, som i de flestes øjne lever en ekstremt alternativ tilværelse. Men ikke nok med det — seerne får mulighed for at stille live-spørgsmål til de medvirkende.

I første afsnit, der løber over skærmen den 14. januar klokken 21.30, er det eks-nynazisten Thomas Runge Jensen, som er at finde i den varme stol.

Han var gennem ti år frontfigur for en række af de mest radikale højreekstremistiske og racistiske voldsmiljøer i landet, og nu får du altså muligheden for at udfritte ham for præcist det, du ønsker.

I senere programmer kommer vi til at stifte bekendtskab med blandt andre en SM-slave, som lever et dobbeltliv, samt en mand, der har begået hele 15 bankrøverier.

"Vrede, forargelse, omsorg eller provokation. De stærke følelser kender vi alle til, når vi møder visse mennesker eller hører om deres adfærd eller holdninger. DR3 har fundet en række modige og kontroversielle medvirkende, som kan få os ’op af stolen’," forklarer souschef for DR3, Erik Struve Hansen, og fortsætter:

"Nu har DR3-seerne et sted de kan gå hen med deres spørgsmål og oven i købet direkte til den person, som det drejer sig om. Det er mit håb, at programmet både kan give nuancer, eliminere fordomme og udbrede viden om nogle af de personer, der også er en del af vores samfund."

Du kan stille de deltagende spørgsmål på DR's sociale medier eller via [email protected] — første gang altså onsdag klokken 21.30 på DR3, når eks-nynazisten Thomas hælder ud af sandhederne.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?