Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Efter Button-rygter: Her er Kevins plan!

17:35 - 22. sep 2015

Efter Button-rygter: Her er Kevins plan!  Kevin magnussen

Efter Button-rygter: Her er Kevins plan!  Kevin magnussen
Kevins fremtid er spændende.

Magnussen-lejren forventer snarlig McLaren-afklaring.

Kevin Magnussen og hans lejr er tæt på at være klar med en plan. Spørgsmålet er, om den inkluderer McLaren, hvor han har været henvist til at være reservekører i år.

Kevin Magnussens fremtid er blevet endnu mere spændende, efter det kom frem, at McLarens førstemand Jenson Button muligvis stopper efter denne sæson. Den belgiske reservekører Stoffel Vandoorne kan dog overhale danskeren indenom.

McLaren har en option på at forlænge med Magnussen, som snart udløber.

“I forhold til McLaren vil der ikke gå så lang tid, inden vi har en afklaring,” siger Kevin Magnussens manager, Dorte Riis Madsen, til Ritzau.

Der er dog stadig pladser åbne ved andre Formel 1-hold for næste sæson.

“Det er voldsomt, men ikke overraskende, hvad der har været af rygter de seneste dage. Sådan er det på den her tid af året. Hvad angår Button, kender vi ikke noget til rygterne,” siger Dorte Riis Madsen.

Hun fortalte for ganske kort tid siden, at Kevin Magnussen også er i spil blandt andre teams.

“Jeg vurderer, at der i løbet af en uge vil komme nogle afvisninger eller bekræftelser på nogle af de øvrige rygter, og så kan situationen igen se anderledes ud. Indtil da vil vi ikke kommentere på de enkelte muligheder,” siger manageren.

I sidste sæson var Magnussen den foretrukne mand hos McLaren. Han blev dog degraderet til denne sæson. Kevin har udtalt, at han nægter at tage et år mere uden asfalt under dækkene.

 



Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?