Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Ekspert: Derfor bør Henrik være konge!

18:23 - 16. okt 2015

Ekspert: Derfor bør Henrik være konge! prins henrik

Ekspert: Derfor bør Henrik være konge! prins henrik
Henrik står i skyggen af sin kone.

Prins Henrik bør ligestilles med sin kone.

Prins Henrik har et brændende ønske om at blive konge af Danmark.

Men hver eneste gang, han fortæller om det, griner danskerne af ham.

“Det gør mig vred, at jeg bliver udsat for diskrimination. Danmark, der ellers er kendt for at være en ivrig forsvarer af ligestilling mellem kønnene, er åbenbart villige til at betragte ægtemænd som mindre værd end deres koner,” har Henrik for nylig udtalt til en fransk avis.

Men faktisk har prins Henrik en rigtig god sag. I hvert fald hvis man spørger Charlotte Kirkegaard, der er international ekspert i køn og ligestilling

Hun mener, at Henrik – i ligestillingens navn – bør være konge.

“Helt principielt har manden jo ret. Der ligger en manglende ligestilling i, at Mary kan kalde sig dronning, når Frederik bliver konge. Når man ikke er født royal, kan man altså opnå titel af dronning men ikke af konge, og deri ligger en implicit forståelse af, at det at være konge er mere betydningsfuldt end det at være dronning,” udtaler hun til BT.

Ligestillingeksperten mener, at medier og danskere driver en hetz mod vores franske prins.

“Det er interessant, at han bliver latterliggjort, fordi han brokker sig, og det ville man ikke gøre, hvis det var omvendt. Mary bliver automatisk dronning, men Prins Henrik er aldrig rigtigt blevet andet end Dronningens mand, så jeg synes faktisk ikke, det er latterligt. Det er helt på sin plads, og jeg kan godt forstå, han føler sig latterliggjort,” siger hun til BT.

Charlotte Kirkegaard fortæller, at Henriks situation giver et tydeligt billede af, hvor langt vi egentlig er med ligestilling her i landet.

“Generelt, når vi kigger internationalt set, praler vi med mere ligestilling, end vi egentlig har. Når folk i eksempelvis tredjeverdenslande hører, hvordan det er i Danmark, er de ofte overraskede, at vi ikke har mere ligestilling.”

 



Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?