Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Ekspert: Så vildt bliver Carolines 2015!

14:32 - 28. dec 2014

Ekspert: Så vildt bliver Carolines 2015! caroline wozniacki, tennis

Ekspert: Så vildt bliver Carolines 2015! caroline wozniacki, tennis
Ifølge Michael Mortensen får Wozniacki al mulig grund til at juble i løbet af det kommende år.

Ifølge Caroline Wozniackis tidligere træner Michael Mortensen er der udsigt til store resultater i det kommende år.

2014 startede noget sløvt for Caroline Wozniacki, som i foråret var helt nede og smage på en 18. plads på verdensranglisten.

Siden da er det dog gået støt fremad, og især efter bruddet med golfspilleren Rory McIlroy var den danske tennis-babe pludseligt i stand til at skabe resultater.

Hun fik blandt andet kæmpet sig tilbage i top-8 på verdensranglisten og nåede en grand slam-finale.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge Carolines tidligere træner Michael Mortensen peger den fremgang også på et stort 2015.

"Der er klare indikationer på en fornem sæson oven på den måde, hun sluttede 2014 på. Hun kan vinde en grand slam, hvis hun kan konvertere den form til 2015 og få tingene til at flaske sig," lyder det fra eks-træneren.

"Når du har været i finalen i New York og været tæt på at slå Serena Williams et par gange, så har du alle de spillemæssige kvaliteter, der skal til," uddyber han.

Både mentalt og fysisk er Caroline i storform.

"Hun har sendt et klart signal til sine konkurrenter om, at hun er tilbage på toppen, og det vil give hende det mentale overtag tilbage. Hun har vist, at tennis igen har førsteprioritet, og det er noget, som de andre spillere og deres trænere har bemærket. På den måde får hun en helt anden autoritet i tilspidsede situationer," forklarer Mortensen og fortsætter:

"Det er tydeligt, at hun aldrig har været i bedre fysisk form. Hun er så defineret i kroppen og hurtigere end nogen sinde."

I forhold til det rent spiltekniske konstaterer Michael Mortensen også en stor udvikling.

"Hun går mere efter sin baghånd og bruger den nu igen ned langs linjen. Et slag, som man har savnet. Forhånden har fået mere fart, og hun tør gå efter sine slag med den. Det er ikke længere kun et transportslag," siger han og uddyber:

"Hun kommer længere ind i banen og åbner den godt op. Hun kommer lidt mere frem til nettet og gør det ganske fortrinligt deroppe, og det er ikke mindst taktisk vigtigt, fordi modstanderen så bliver tvunget til at holde øje med hende hele tiden."

Hvor Rory McIlroy og parrets bryllupsplaner i foråret tilsyneladende var førsteprioriteten for Caroline Wozniacki, så mener hendes tidligere træner, at tennispigen igen har placeret fokus på sit spil.

Det gør også, at hun har store muligheder i nogle af de kommende turneringer — blandt andet Australian Open i januar.

"Kan hun lukrere på al den selvtillid, hun tankede i år, og kan hun få en god start i New Zealand, er hun fornemt klædt på. Varmen er ikke noget problem for hende og underlaget, der kun er lidt langsommere end ved US Open, passer fint til hendes spil og gode fysik," vurderer Mortensen, som også skyder på, at hans tidligere elev i 2015 kan nå en slutplacering på ranglisten i top-5.

"Der er hun allerede rent spillemæssigt. Jeg vil faktisk sige, at hun sluttede 2014 i Top 3 efter Serena Williams og Maria Sharapova," siger han.

Læs også   Mest populære
 


Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?