Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Enrique Iglesias i Vild med dans på fredag !

11:07 - 19. okt 2010

Enrique Iglesias i Vild med dans på fredag ! Enrique Iglesias, vil med dans,

Den spanske popstjerne Enrique Iglesias kommer til Danmark udelukkende for at gæste ”Vild med dans” fredag 22. oktober

Så er der lækre latinorytmer til øregangene, når verdens bedst sælgende kunstner inden for kategorien latinamerikansk pop, Enrique Iglesias, kommer i ”Vild med dans”-studiet på fredag for at synge to af sine seneste hits.

35-årige Enrique Iglesias, der netop har udgivet albummet ”Euphoria”, skal på fredag synge to hits fra albummet, nemlig ”I like it” og ”Heartbeat”. De seks tilbageværende par i ”Vild med dans” skal på fredag danse to danse – en holddans (to hold med tre par på hvert hold) samt en dans hver. Det er til begge de to holddanse, at den spanske supercharmør synger gulvet hedt.

Enrique Iglesias indledte sin karriere tilbage i 1995 med at vinde en Grammy for sit første spansksprogede album. Siden da har han udgivet ti albums, og han har solgt over 55 millioner albums over hele verden. Han er, som de fleste sikkert ved, søn af den spanske hjerteknusende smørtenor Julio Iglesias. Men Enrique har for længst bevist, at han kan selv. Han er en international superstjerne og har gennem mere end ti år vundet mange pigehjerter verden over.

- Vi er meget glade for at få besøg af Enrique Iglesias i TV 2s største underholdningsprogram. ”Vild med dans” har en helt fantastisk stemning, og vi har rigtig god erfaring med gæstesolister sammen med The Antonelli Orchestra. At vi nu får besøg af store udenlandske stjerner, siger lidt om programmets styrke. Det er rigtigt dejligt – og ”Vild med dans” siger aldrig nej til Latino love!, siger TV 2s underholdningschef, Gitte Madsen.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?