Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

F1: Kevin satte Button på plads!

17:32 - 21. jun 2014

F1: Kevin satte Button på plads! Formel 1, Kevin Magnussen, Jenson Button, Østrig, Tv3+

Kevin Magnussen kørte en kanon kvalifikation og satte Jenson Button på plads. Williams slog Mercedes af tronen.

I morgen starter Kevin Magnussen fra en startposition som nummer seks, når der køres Formel 1 på banen i Østrig.

Danske Kevin kørte en flot og sikker kvalifikation og lå på et tidspunkt helt forrest. Men så kom Williams og Mercedes, som i Q3 lå og kæmpede om pole-position:

- Hvis alt havde været perfekt i dag, så tror jeg, at vi kunne være endt i top-fem. Jeg lavede en lille fejl i det sidste sving på min sidste runde i Q3, men jeg er alligevel glad for, hvordan det gik. »Som hold mener jeg, at vi kan være tilfredse. Vi gør helt sikkert fremskridt og nu skal vi bare holde fast, fortalte Magnussen efterfølgende

Det længste strå trak Williams. Hamilton spandt af banen og fik slet ikke sat en tid i Q3, mens Rosberg ikke kunne stille noget op mod Massa og Bottas i Williams-raceren.

Derfor skal vi måske vænne os til en helt ny og spændende duel mellem de to teams.

Jenson Button skuffede fælt og starter som nummer 12. Derfor kan man roligt sige, at Kevin fik sat teamkammeraten på plads.

Sådan her ser top ti startplaceringerne ud før Østrigs Grand Prix:

1. Massa
2. Bottas
3. Rosberg
4. Alonso
5. Ricciardo
6. Magnussen
7. Kvyat
8. Raikkonen
9. Hamilton
10. Hulkenberg
12. Button

Du kan følge Østrig Grand Prix Live på TvGuide.dk og på TV3+ søndag fra klokken 13.45.

Læs også   Mest populære