Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

FA cup kampe lørdag på 6eren !

09:19 - 09. mar 2011

FA cup kampe lørdag på 6eren ! fodbold,

På 6eren er der en del spændende kampe fra FA cuppen den kommende weekend :

Lørdag den 12. marts kl. 13.30 på 6eren og 6eren HD
Birmingham – Bolton FA Cup
Direkte fra St. Andrews – Birmingham og Bolton mødes i den første FA Cup kvartfinale, og det er to hold, som vil gøre alt for at nå en semifinale i den store pokalturnering i England. Bolton vandt FA Cuppen i 1958, mens Birmingham aldrig har vundet turneringen. Til gengæld er Birmingham nyslåede Carling Cup-mestre efter finalesejr over Arsenal, så selvtilliden er helt i top. Den gode indsats i pokalen kommer dog oveni Birminghams trængsler i Premier League, hvor de kæmper for at undgå nedrykning.

Lørdag den 12. marts kl. 17.45 på 6eren og 6eren HD
Manchester United – Arsenal FA Cup
Direkte fra Old Trafford – Dette brag mellem nr. 1 og nr. 2 i Premier League, er måske den kamp som mange havde ønsket skulle være finalen i dette års FA Cup. Manchester United har været heldige med lodtrækningen og fået hjemmebane i kvartfinalen, som kan byde på danskermøde mellem Anders Lindegaard og Nicklas Bendtner. På Old Trafford har Manchester United kun én gang i denne sæson smidt point, så der venter Bendtner og co. en vanskelig opgave – men de kan måske se muligheder efter Uniteds to seneste nederlag i ligaen.

Lørdag den 12. marts kl. 20.15 på 6eren
Real Madrid – Hercules
Direkte fra Santiago Bernabeu – Real Madrid hold legestue i sidste hjemmekamp, hvor det blev til en 7-0 sejr over Malaga. Her scorede Karim Benzema to gange, mens Cristiano Ronaldo lavede hattrick. Portugiseren blev dog skadet ved sit tredje mål, og derfor er Real Madrid-topscoreren formentlig ude af aftenens opgør. Benzema viste dog i sidste runde, at han godt kan tage over, mens Ronaldo er ude, for franskmanden nettede igen to gange i 3-1 sejren over Racing Santander.

Lørdag den 12. marts kl. 21.55 på 6eren
Zaragoza – Valencia
Direkte fra La Romareda – Zaragoza slap hæderligt ud af sidste uges udekamp mod Barcelona, hvor de kun tabte 0-1, og nu skal de forsøge sig mod endnu et storhold, nemlig Valencia. Gæsterne vandt i sidste runde ude over Mallorca og ligger på en tredjeplads i La Liga. I de sidste 10 indbyrdes opgør har Valencia også kun tabt en enkelt gang til Zaragoza, så Unai Emerys tropper må forventes at kunne hente en ny udesejr. Hjemmeholdet ligger femtesidst og har hentet lige nøjagtig halvt så mange point som Valencia.

Søndag den 13. marts kl.14.55 på 6eren og 6eren HD
Stoke – West Ham FA Cup
Direkte fra Britannia Stadium – Thomas Sørensens Stoke kan spille sig i en FA Cup semifinale for første gang siden 1974, men for at gøre det skal holdets onde ånd, West Ham, besejres. Stoke og West Ham mødtes nemlig i Carling Cuppens fjerde runde, og her endte West Ham med at vinde 3-1. I sidste weekend tørnede de to hold så også sammen i Premier League med en 3-0 sejr til West Ham til følge. Nu kan Stoke få hævn i denne hjemmekamp mod et West Ham-hold, som har nedrykningstruslen i Premier League siddende i baghovedet.

Søndag den 13. marts kl. 13.30 på 6eren og 6eren HD
Manchester City – Reading FA Cup
Direkte fra City of Manchester Stadium – Manchester City har en gylden mulighed for at spille sig blandt de sidste fire med hjemmebanefordel i denne kvartfinale mod Reading, som ligger på en 10. plads i den næstbedste række. City nøjedes i sidste weekend med 1-0 over Wigan, men i dag forventer publikum sig med garanti en større sejr. Reading skal dog ikke undervurderes, for holdet sendte således sensationelt Everton ud i femte runde – endda på Goodison Park.

Søndag den 13. marts kl. 23.10 på 6eren og 6eren HD

Verdens bedste fodbold Henrik Hoffmann og hans gæster ser nærmere på mål og højdepunkter fra kvartfinalerne i FA Cuppen, samt La Liga

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?