Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Facebook gik ned!

10:30 - 04. sep 2014

Facebook gik ned! facebook, sociale medier

Facebook gik ned! facebook, sociale medier
Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg.

Der var dømt panik på internettet i aftes dansk tid, da verdens største sociale medie var ude af drift i omkring 20 minutter.

Det gigantiske sociale medie Facebook har i flere år været en stabil del af hverdagen hos mange danskere. Muligheden for konstant adgang til vennernes privatliv, deling af kæledyr-fotos og en masse andet har har gjort platformen ekstremt populær.

Onsdag aften betød et mindre nedbrud hos Facebook derfor bekymrede miner, da man i omtrent 20 minutter ikke kunne få adgang til hjemmesiden. Det melder Ekstra Bladet.

Det eneste man blev mødt med var teksten "Sorry, something went wrong. We are working on getting this fixed as soon as we can". (Beklager, noget gik galt. Vi arbejder på at få det lavet så hurtigt, vi kan.)

At det skete midt i den mindre inspirerende venskabskamp mod Tyrkiet, har sikkert ikke mildnet frustrationen. Her har der måske især været behov for at komme ud med personlige holdninger til Morten Olsen og landsholdet i form af status-updates.

Der skulle dog ikke gå lang tid, før alt var oppe at køre igen, da Facebook hurtigt fik orden på teknikken.

I følge de sociale medie selv var grunden til nedbruddet "en ændring i infrastruktur-konfigurationen".

"Vi opdagede med det samme problemet og løste det, og alle skulle nu være i stand til at få forbindelse. Vi beklager ulejligheden, og vi vil undersøge problemet grundigt, så vi kan lære fra det og sikre, at Facebook er der, når folk har brug for det," annoncerede Facebook kort efter.

Heldigvis for alle de desperate brugere af sociale medier er der dog også alternativer til den populære hjemmeside. Således oplevede Twitter masser af aktivitet i forbindelse med konkurrentens nedbrud. Her blev der naturligvis ikke mindst tweetet om netop Facebook-problemet, og brugen af hashtagget #facebookdown tog hurtigt fart.



Dagens mening
Er Den anden verden for uhyggelig?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?