Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Filmstjerne: Jeg vil myrde min familie!

16:04 - 18. nov 2014

Filmstjerne: Jeg vil myrde min familie! hollywood, amanda bynes

Filmstjerne: Jeg vil myrde min familie! hollywood, amanda bynes
Tilbage i 2009 var der stadigvæk godt gang i karrieren for Amanda Bynes.

Den amerikanske skuespillerinde Amanda Bynes fortæller på en nyligt offentliggjort lydoptagelse blandt andet, at hun ville nyde at skære halsen over på sin far.

Et af Hollywoods helt store problembørn Amanda Bynes kæmper fortsat med seriøse psykiske problemer — noget, der ofte kommer til udtryk i radikale udtalelser.

Og siden hun i sidste måned blev udskrevet fra psykiatrisk afdeling, er det ifølge mediet TMZ blevet til flere af slagsen.

Således er lydoptagelser af Bynes, der truer med at myrde sine forældre, nu blevet offentliggjort.

"Jeg vil helt bogstaveligt gerne begrave min far i en grøft. Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvordan jeg vil myrde ham og egentlig går jeg ikke ind for mord. Intet i denne verden vil dog give mig større tilfredsstillelse end at skære halsen over på ham," siger 28-årige Bynes blandt andet på båndet, hvorefter hun dog toner planerne en smule ned.

"Det er ikke sådan, at jeg har tænkt mig at gøre alvor af det, men jeg kan godt lide, at ringe og true min mor med at dræbe hende, skære hendes pulsåre over og sætte ild til deres hus."

Det er en bekendt, som har indfanget skuespillerindens ekstreme ord, og offentliggørelsen af dem er sket på opfordring fra forældrene selv, der håber på, at datteren derigennem igen kan blive indlagt.

Dramaet mellem skandale-kendissen og hendes forældre har især drejet sig om et påstået misbrug fra faderens side, da Bynes stadig var barn, og så har forældrene i øvrigt kontrol over datterens økonomi, hvilket hun heller ikke er helt tilfreds med.

"Jeg vil myrde min familie, fordi de har kontrol over mine penge. Det er derfor, at jeg ikke har nogen penge lige nu," fortæller Amanda Bynes således også på båndet.

Over for TMZ.com afviser den lidt for åbenmundede skuespillerinde dog selv, at der skulle være alvor bag udtalelserne.

"Det var selvfølgelig bare ment som en joke. Jeg har ikke tænkt mig at skade min familie. Jeg går slet ikke ind for at dræbe et andet menneske," siger Bynes.

Du kan høre den omdiskuterede lydoptagelse her:



Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?