Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Formel 1 start i Melbourne på TV3 Puls

11:29 - 13. mar 2009

Formel 1 start i Melbourne på TV3 Puls formel 1, melbourne

TV3 PULS har eksklusivt sikret sig retten til at vise Formel 1 i Danmark.

Formel 1-sæsonen slipper koblingen søndag den 29. marts, hvor første løb er Australian Grand Prix, som køres i Melbourne. Kanalen viser både træningen fredag, kvalifikationen lørdag og selve løbet søndag.
 
Vært for Formel 1-udsendelserne bliver Peter Palshøj, som skal stå for studiedelen på selve løbsdagen i selskab med den levende racerlegende Tom Kristensen. Og det er en opgave, som Peter Palshøj ser frem til.
 
”Jeg glæder mig voldsomt meget til at være vært på TV3 PULS i forbindelse med Formel 1-dækningen. Det er en af verdens mest spektakulære sportsgrene, og med sin store atleter, høje æstetik og vanvittige drama, rammer Formel 1 alle sanser. Jeg har interesseret mig for motorsport, siden jeg var dreng. Jeg optog F1-grand prix’erne på betamax og sammenklippede sekvenserne inde fra bilerne, så jeg havde et bånd udelukkende med kørebilleder. Der er dog stor forskel på min private fascination og så den tilgang til stoffet, som jeg skal have som vært. Der er meget at læse op på og følge med i, men jeg føler mig godt klædt på. Og så vil det til hver en tid være en stor hjælp at have Tom Kristensen som ekspert i studiet,” siger Peter Palshøj, der fortsat vil bestride sit værtsskab på Onside.
 
Australian Grand Prix køres om morgenen klokken 08.00 dansk tid. Jens Hansen og Nicolas Kiesa kommenterer. Studieoptakten til Australian Grand Prix begynder klokken 07.00, men Formel 1-entusiaster vil allerede fra klokken 01.25 om natten kunne se arkivmateriale fra de foregående sæsoner.
 
TV3 PULS KAN SES AF MANGE
TV3 PULS vil ligge i ”Grundpakken” hos YouSee og hos alle Viasats abonnenter. Ligeledes kan kanalen ses via IP-tv fra Dansk Bredbånd og TDC TV, og desuden får alle antenneforeninger TV3 PULS tilbudt uden beregning i hele 2009. Herefter koster den 6,95 kroner per husstand.
 



Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?