Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Frank Arnesen til Canal Digitals fodbold satsning

10:30 - 02. maj 2009

Frank Arnesen til Canal Digitals fodbold satsning frank arnesen,

Den danske fodboldlegende Frank Arnesen skal markedsføre Canal Digital
 
Canal Digital har sikret sig et scoop til sin kommende kampagne. En af de mest berømte danske fodboldspillere gennem tiderne og nuværende direktør for Chelsea, Frank Arnesen, har takket ja til at være bærende figur i en ny markedsføringskampagne.
 
Canal Digital har hidtil haft stærke tilbud til kunderne, når det gælder international top-fodbold, men kan nu for første gang også glæde sine kunder med masser af kampe fra den danske Superliga. Samarbejdet med Frank Arnesen skal således sende et klart signal om, at den bedste danske fodbold nu også kan opleves hos Canal Digital.
 
”Det er usædvanligt at få lov til at bruge en person som Frank Arnesen til en kommerciel kampagne, og vi er meget begejstrede for at han har villet være med til det,” fortæller Marketingdirektør Solveig Thrane Møller fra Canal Digital:
 
”Vores mål med kampagnen er at få slået fast med syvtommersøm, at Canal Digital kan vise nogle fantastisk attraktive fodboldkampe – også fra den danske Superliga. Og samtidig vil vi gerne kommunikere, at vi er Danmarks førende udbyder af tv i den formidable HD-kvalitet. Med kampagnen vil vi vise, at vi tager både HD og vores kunder seriøst. Et centralt budskab er således, at HD-kvaliteten nu er tilgængelig for alle vores kunder og ikke skal tilkøbes via ekstra tv-pakker. Det er unikt i den danske betalings tv-branche.”
 
Frank Arnesen har ikke deltaget i en kommerciel kampagne de sidste 25 år, og siger om sin deltagelse i den kommende Canal Digital kampagne:
 
”Jeg har sagt ja til at være med, fordi jeg synes det er en kampagne, der holder vand. Den er professionel og gennemført, og det er selvfølgelig meget vigtigt for mig kun at medvirke i noget, jeg kan stå inde for. Jeg befinder mig dagligt i en verden, der handler om professionel fodbold, og her spiller tv en stor rolle. Jeg følger alle Chelseas udekampe, og jeg ser alle vigtige kampe i blandt andet Premier League på tv – så jeg går selvfølgelig efter den bedste billedkvalitet, der gengiver hele stemningen omkring fodboldkampene på den mest intense måde.”
 
Canal Digitals kampagne går i luften den 4. maj, hvor Frank Arnesen blandet andet deltager i et helt nyt tv-spot optaget på den legendariske fodboldarena Stamford Bridge, hvor Chelsea har hjemmebane.



Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?