Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Frøkjær: Derfor holdt jeg som vært!

10:48 - 27. okt 2014

Frøkjær: Derfor holdt jeg som vært! cecilie frøkjær, tv2

Frøkjær: Derfor holdt jeg som vært! cecilie frøkjær, tv2
Den smukke vært fortsætter i andre tv-sammenhænge.

Cecilie Frøkjær afslører, hvorfor hun valgte at stoppe som vært på 'Go' aften Danmark'.

Den folkekære tv-vært Cecilie Frøkjær, der i sammenlagt 18 år har optrådt på henholdsvis TV 2's 'Go' morgen Danmark' og 'Go' aften Danmark', har valgt at trappe gevaldigt ned på arbejdet med sidstnævnte show — og måske endda at stoppe helt. Det skriver SE og HØR.

Hendes skift fra morgen- til aftenprogrammet for fem år siden skyldtes blandt andet, at hun så kunne stå noget senere op, men denne gang handler beslutningen om helt andre ting.

"Jeg tror i virkeligheden, at det mest af alt var lyden af mig selv, som jeg har lydt for mange gange før, det handlede om denne her gang," fortæller Cecilie Frøkjær til Ugebladet SØNDAG.

"Jeg har sagt farvel til et program, hvor jeg sikkert kunne være blevet hængende længe endnu. Jeg følte mig i hvert fald ikke åndet koldt i nakken, snarere tværtimod," fortsætter hun.

Frøkjær var således ikke træt af arbejdet, og hun er da også stadigvæk ansat på Nordisk Film, men er blot blevet vært på andre programmer end tidligere.

"Jeg ved godt, der har været nogle smarte overskrifter, der fejlagtigt kørte det op til, at jeg har haft stress. Jeg har mødt folk, der siger: 'Du har også været nede med stress, ikke?' Nej, det har jeg ikke. Jeg har aldrig haft stress. Og det er sagt i respekt for dem, der virkelig slås med det. Men jeg har været dér, hvor jeg godt vidste, at jeg havde for travlt," siger den 46-årige journalist til ugebladet.

Cecilie Frøkjær skal nu vænne sig til et noget andet arbejdsliv, end hun har været vant til tidligere.

"Nu skal jeg ud i et sådan et 'patchwork-liv', hvor man aldrig ved, hvor længe man er hvor. Udsigten til det har tidligere skræmt livet af mig. Nu skræmmer det mig ikke spor," fortæller værten, som i løbet af sommeren har haft orlov og brugt tiden på at skrive en bog om Lise Nørgaard, hvilket har været en befriende oplevelse.

"I 18 år har mit arbejdsliv været sådan, at hver gang jeg er mødt på arbejde, skulle jeg ende med at udkomme. Jeg er jo altid endt på skærmen på mine arbejdsdage. Det kan man også sagtens, men det føltes pludselig som en dejlig, dejlig pause at stå derhjemme i grimme joggingbukser og skrive i ti timer. I princippet knoklede jeg, som jeg plejede, men det var i mit eget loop, og der var ingen, der skulle sminke mig, og ingen, der skulle sætte mit hår, og jeg performede ned i en computer i stedet for ind i et kamera med en rød lampe," siger Cecilie Frøkjær.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?