Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Graham-hit: endelig med video!

17:04 - 30. aug 2014

Graham-hit: endelig med video! lukas graham, musik

Så er der endelig en video klar til den storhittende sang "Happy Home".

Sangen "Happy Home", som udkom i foråret, faldt i god jord hos danskerne, og den har da også allerede modtaget tredobbelt platin herhjemme.

Kunstnerne bag — sanger Lukas Graham og DJ Rasmus Hedegaard — har, på baggrund af sangens store succes, nu også valgt at skyde penge i en tilhørende musikvideo.

"Jeg er egentlig ikke den store fan af musikvideoer. Jeg er for stor fan af musik. Jeg har det med dem, som jeg har det med filmatiseringer af de bøger, jeg læste, da jeg var barn. Jeg har en masse billeder inde i hovedet, jeg selv skaber og synes for eksempel ikke, at nogen skal fortælle mig, hvordan Frodo skal se ud," siger Lukas Graham til Se og Hør.

"Men sangen fik så stor en indtjening, at vi blev enige om at videreinvestere nogle penge i en video og lade det bære eller briste," forklarer sangeren.

Det er den prisvindende instruktør Martin Werner, som har stået for udarbejdelsen af videoen.

"Det var Martin Werners idé med den New Yorker-agtige by, for det skulle være en video, der så international ud, da det ikke kun er Danmark, sangen skal ud til. Nummeret bliver snart udgivet i Tyskland og også i Frankrig, så Martin Werner ville tage succesen på forskud," fortæller Graham og fortsætter:

"Hvis vi bare gik rundt i København, kunne det være, at en masse mennesker ikke forstod videoen på samme måde. Derimod er der ret mange, der har set en amerikansk politibil, så det giver nogle ting, de kan hæfte sig ved."

Den unge sanger håber på, at succesen med blandt andet "Happy Home" kan åbne døre internationalt.

"Den kan forhåbentlig skabe en platform uden for Danmark, først og fremmest for Rasmus Hedegaard, men da også for mig selv. Det eneste fodfæste, vi har fået, er i Tyskland, men det kunne da være hyggeligt at være lidt mere international inden for Europas grænser," udtaler Lukas Graham.

Se videoen til "Happy Home" lige her:

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?