Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Hans Pilgaard tilbage i Millionær-stolen !

13:11 - 29. apr 2011

Hans Pilgaard tilbage i Millionær-stolen ! hans pilgaard, millionær,tv2,

Hans Pilgaard klar til mere millionær-quiz

TV 2 og Hans Pilgaard har indgået aftale om, at den populære tv-vært fortsætter som vært på ”Hvem vil være millionær?”

Når ”Hvem vil være millionær?” vender tilbage på TV 2 i efteråret 2011, bliver det fortsat med den populære Hans Pilgaard som programmets vært. Det står fast, efter at tv-værten og TV 2 har indgået aftale om at fortsætte samarbejdet.

- Hans Pilgaard er en del af TV 2s DNA, og selvfølgelig skal han være vært på ”Hvem vil være millionær?”
Nu har vi også papir på hinanden, og det er jeg smadderglad for, siger
TV 2s programdirektør, Palle Strøm.

”Hvem vil være millionær?” har igen i foråret 2011 vist sin styrke med 1.138.000 seere i gennemsnit til forårets ti førstegangsudsendelser. Efterfølgende har TV 2 genudsendt fire tidligere afsnit, og de har ligeledes formået at samle danskerne og have én million seere i gennemsnit.

Millionær-vært siden 2007
Hans Pilgaard har været vært på ”Hvem vil være millionær” siden 2007, og han glæder sig til at fortsætte på Danmarks mest populære quizprogram.

- Jeg elsker at lave "Hvem vil være millionær?". Kærligheden er lige så stærk som allerførste gang, jeg satte mig i den stol, og derfor er jeg utroligt glad for og stolt af at få lov til at blive siddende. Jeg er oprigtigt glad for, at forhandlingerne med TV 2 er endt med en fortsættelse af en rigtig sjov affære i form af endnu en gang papir med gensidige autografer på, siger Hans Pilgaard.

”Hvem vil være millionær?” blev sendt første gang på TV 2 torsdag 9. september 1999
(09-09-1999), og dengang så 983.000 danskere med.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Skal du spille Fuld plade næste lørdag på TV2?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?