Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Her er de optrædende til DMA 2014!

16:49 - 22. sep 2014

Her er de optrædende til DMA 2014! danish music awards, tv2

Her er de optrædende til DMA 2014! danish music awards, tv2
Anders Breinholt skal være vært på DMA 2014.

Så er det endnu engang blevet tid til et af årets største musikevents. Lørdag den 8. november går Danish Music Awards 2014 i luften, og blandt andre Medina og Lukas Graham skal optræde ved awardshowet.

Der er lagt op til en kæmpe fest for både de tilstedeværende og seerne i stuerne, når årets udgave af det kæmpemæssige awardshow Danish Music Awards løber af stablen i Forum i København den 8. november.

Som sædvanlig skal Danmarks mest prestigefyldte musikpriser uddeles, og den musikalske underholdning står blandt andre Medina, MØ og Lukas Graham for.

Anders Breinholt indtager rollen som vært, og han glæder sig til endnu engang at styre slagets gang under begivenheden, der sidste år tiltrak næsten en million tv-seere.

"Jeg er så heldig, at det er mit fjerde år som vært på DMA, og når jeg har sagt ja tak til at være vært igen i år, er det fordi, DMA er årets største musikfest," fortæller Anders Breinholt og uddyber:

"Dansk musik har ikke meget plads i fjernsynet, men dette show handler kun om musik, og det er her, at vi på TV 2 fejrer og hylder den danske musikbranche. Og jeg glæder mig."

TV2's underholdningschef, Gitte Madsen, er ligeledes begejstret for DMA's rolle i den danske musikverden.

"TV 2 er kanalen med de største danske musikoplevelser. I 'Voice - junior' nyder vi de unge talenter, i 'Toppen af poppen' hylder vi de kunstnere og den musik, der har været lydspor for vores liv igennem de sidste 20 år, og i DMA fejrer vi nuets største stjerner med landets mest prestigefyldte musikpriser," forklarer hun og fortsætter:

"Det er en ære og en stor fornøjelse, og vi glæder os til at levere et show i verdensklasse."

Selvom de fleste af prismodtagerne udpeges af personer fra musikbranchen selv, så er to af kategorierne dog til åben afstemning. Så snart navnene på årets nominerede bliver offentliggjort 1. oktober, kan man således bidrage med sin stemme.

Danish Music Awards 2014 afholdes i samarbejde mellem IFPI, Koda og TV 2, og billetter til showet kan købes via billetlugen.dk.

TV 2 sender naturligvis direkte fra Forum i København den 8. november fra kl. 20.00.

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?