Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Hjerteslag - svensk dramaserie med Paprika Steen

12:24 - 15. apr 2009

Hjerteslag - svensk dramaserie med Paprika Steen hjerteslag, paprika steen,

Hjerteslag - svensk dramaserie med Paprika Steen i en hovedrolle

Paprika Steen spiller en hovedrolle i den svenske drama-miniserie ’Hjerteslag’, der handler om hjertekvaler af både fysisk og følelsesmæssig karakter.

Mænds og kvinders hjerter ser ens ud, men ved et hjertetilfælde er symptomerne ikke nødvendigvis de samme for de to køn. Den kendsgerning er omdrejningspunktet for ’Hjerteslag’, en svensk drama-miniserie i tre afsnit om hjertekvaler af både fysisk og følelsesmæssig karakter.

I serien følger vi de to kvindelige hjertelæger Marianne og Elisabeth, spillet af Solveig Ternström og danske Paprika Steen. De to kvinder er på mange måder hinandens modsætninger, men ender med at gøre fælles sag mod forskelsbehandlingen af kvindelige og mandlige patienter i det svenske sundhedsvæsen.

På de svenske hospitaler dør der hvert år flere kvinder end mænd af et hjertetilfælde - uden at lægerne kender årsagen. Marianne, som har været læge på hjerteafdelingen i mange år, har planer om at forske i problemet. Men tidspunktet er dårligt valgt. Mariannes familie har nemlig hårdt brug for hende netop nu. Ægtefællen Bjørn bliver degraderet til et job i kundeservice, hendes senildemente mor overnatter oftere og oftere på sofaen, og datteren Sanna (spillet af danske Ellen Nyman) tropper op med barnebarnet efter et alvorligt skænderi med sin kæreste.

Kollega og konkurrent

Elisabeth er Mariannes nærmeste kollega og konkurrent til stillingen som 1. reservelæge. Hun har en affære med en gift læge og har en mere overfladisk indstilling til livet og jobbet end Marianne. Men alting forandres, da hun får en patient, som viser sig at være hendes gamle barndomskærlighed Henrik.

Efterhånden bliver det mere og mere tydeligt for Marianne, at kvinder længe er blevet forskelsbehandlet inden for det svenske sundhedsvæsen. Et dødsfald på afdelingen får Elisabeth til at støtte Marianne i, at hun genansøger om en forskerstilling. Dette medfører, at Mariannes andre kolleger én efter én vender hende ryggen - og som om hun ikke havde nok at slås med, kuldsejler hendes privatliv også. Imens forelsker Elisabeth sig stille og roligt i Henrik, selv om hun er klar over, at hans tilstand er stærkt kritisk.

Solveig Ternström, der spiller rollen som Marianne, har også taget initiativ til serien, der har manuskript af Anders Weideman. Serien er instrueret af Erik Leijonborg, der også var instruktøren bag miniserien ’Maria Wern: Fremmed fugl’, der netop er blevet vist på DR1.

Serien, der er fra 2008, er produceret af SVT i samarbejde med bl.a. DR.

’Hjerteslag’ vises på DR1 over tre søndage. Første del sendes den 19. april kl. 20.00

Originaltitel: Om ett hjärta

Læs også   Mest populære
 


Dagens Mening
Får Sarah Mahfoud succes som professionel bokser?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, det sker ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?