Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Hør Emmelies nye Eurovision-sang!

17:47 - 08. feb 2014

Hør Emmelies nye Eurovision-sang! Eurovision, Emmelie de Forrest

Vinderen af sidste års Grand Prix, Emmelie de Forest, skal synge tema-sangen til Eurovision.

For et år siden fik alle danskere øjnene op for det unge stjernefrø, Emmelie de Forest, da hun vandt Dansk Melodi Grand Prix og charmerede sig ind på hele musik-Danmark.

Efterfølgende præsterede hun ud over alle forventninger og tog det store europæiske trofæ med hjem til Danmark, da hun senere på året vandt Eurovision.

Men Emmelie er langt fra færdig med Grand Prix-musik.

Hun har nemlig skrevet sangen ’Rainmaker’ sammen med Frederiks Sonefors og kæresten Jakob Schack Glæsner, som skal være tema-sangen for dette års konkurrence.

 Jan Lagermand Lundme, underholdningschef i DR, fortæller følgende om tankerne bag, i en pressemeddelelse fra Danmarks Radio:

- For nogle måneder siden bad vi Emmelie om at skrive den officielle #JoinUs sang, og vi er rigtig glade for, at hun takkede ja. Jeg håber, seerne vil sidde tilbage med en fornemmelse af, at det er en fantastisk måde at samles på, lige inden vi kommer til det benhårde; nemlig at finde vinderen af Eurovision Song Contest 2014.

Eurovision bliver afholdt i B&W Hallerne på Refshaleøen i København.

Du kan høre en smagsprøve på Emmelies sang herunder.

 


Læs også   Mest populære