Tv NU Film I dag Sport I dag Top Tv Digital TV Hd TV

Hollywoods stjerner gennem tiderne!

13:51 - 06. jun 2015

Hollywoods stjerner gennem tiderne! oscar, academy awards

Hollywoods stjerner gennem tiderne! oscar, academy awards
Christopher Plummer har rekorden som ældste modtager af en Oscar.

Siden 1929 er Oscar priserne uddelt ved Hollywoods årlige gallafest, men hvem er de største stjerner?

Da Oscar uddelingen den 22 Februar 2015 var overstået, var det samlede antal Oscars uddelt, siden Emil Jannings fik sine hænder på den allerførste, på i alt 2947.

4 gange er rekorden for en Oscar til bedste skuespillerinde uddelt til samme person, nemlig Katharine Hepburn. Rekorden er endnu mere imponerende da de er vundet over en periode på 48 år, første gang hun modtog prisen var i 1933 for Morning Glory og sidste gang var i 1981 hvor hun i en alder af 74 stod øverst på skamlen for sin præstation i On Golden Pond. Dette er i øvrigt også rekorden for længste spænd mellem første og sidste nominering.

På herresiden er det en engelsk skuespiller som topper listen, og det er egentlig overraskende at Daniel Day-Lewis 'kun' har modtaget 3 Oscars, på trods af utallige stjernepræstationer gennem årene. Til dato har han vundet Oscars som bedste skuespiller for My Left Foot (1989), There Will Be Blood (2007) og Lincoln (2012). Han var også nomineret i 1994 og 2003 men måtte se sig slået af henholdsvis Tom Hanks og Adrien Brody.

Til gengæld kan han ikke være med når det kommer til antal nomineringer. Hele 12 gange har Jack Nicholsons navn været i hatten, når der skulle udvælges bedste skuespiller, heraf vandt han 2 gange. Meryl Streep er dog mest dominerende hovedrolleindehaver med hele 19 af slagsen. Hun overgås dog i en anden kategori af lyd mixeren Kevin O'Connell som har hele 20 nominationer mellem 1983 og 2007. I modsætning til Streep er det dog ikke endnu ikke lykkedes O'Connell at vinde en Oscar.

Manden med flest nomineringer er ikke overraskende Walt Disney med imponerende 59, heraf vandt han 22. I 1954 alene løb han med 4 statuetter, hvilket den dag i dag stadig er rekord. Han er skarpt forfulgt af komponisten John Williams som til dato har modtaget 49 nomineringer.

Ældste nominerede person er Gloria Stuart der i en alder af næsten 88 blev nomineret for sin rolle som den aldrende Rose Dawson i Titanic. Ældste modtager er Christopher Plummer for sin indsats i Beginners fra 2012.

Se Marlon Brando som den legendariske Vito Corleone, der indbragte ham en Oscar:
 



Dagens Mening.
Var Bubbers opførsel i Til Middag hos i orden?

Ja, helt sikkert
Måske
Nej, slet ikke

Del på Facebook


TV Menu TVguide.dk Information RSS Min TVGuide
 HD TV
 Film i dag
 Sport i dag
 TV nu
 Hjælp
 Om TVguide.dk
 Kontakt os
 Annoncering & Medieinformation

  Film

  Nyheder

  TVnu
  Log ind
  Opret bruger
  Glemt password?